x
The Roy Hargrove Quintet: Earfood

The Roy Hargrove Quintet
Earfood

The Roy Hargrove Quintet: Earfood

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 11.06.2009
Anmeldt af
Ivan Rod

Trompetisten Roy Hargrove er virkelig et bekendtskab værd. Amerikaneren er nemlig en aldeles virtous musiker, som på sin helt egen energisk swingende facon tager livtag med den etablerede jazz. Roy Hargroves musik er nok kompleks og intellektuel. Men den er ikke introvert og utilgængelig. Tværtimod. Roy Hargroves musik minder konstant og ubesværet lytteren om, at jazzen har sin oprindelse i dansemusik. Tag et nummer som Strasbourg / St. Denis… eller Starmaker… eller The Stinger... alle numre aktiverer bevægelsesapparatet hos lytteren. Musikken på Earfood ruller så at sige. Og ikke kun takket være Roy Hargroves sublime trompet, men lige så meget i kraft af Justin Robinsons lige så sublime sax og i kraft af Gerald Claytons klaver, Danton Bollers bas og Montez Colemans trommer. Ifølge Hargroves linernotes i albummets booklet var målet med Earfood at give lytteren ”sonic pleasure.” Dét har kvintetten til fulde formået at give undertegnede. Earfood er et medrivende album, Roy Hargroves kvintet et sammenhængende, organisk hele.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA