x
Omar Souleyman: Pakhuset, Århus

Omar Souleyman, Pakhuset, Århus

Omar Souleyman: Pakhuset, Århus

Anmeldt af Niels J. Schack Nørgaard | GAFFA

Det var med åbent sind, at GAFFAs udsendte troppede op til ørkenrytmer på Studenterhuset torsdag aften. På plakaten stod den syriske gadeplanspopstjerne Omar Souleyman som aftenens hovednavn - en mand, jeg ikke kendte mere til end de fire sange, han har liggende på sin MySpace-profil. Det skulle ændre sig, men optimismen herfra var til at overse i starten. Øsende regnvejr, eksamensperiode og en relativt studenter-uvenlig billetpris - det skulle senere vise sig at være alle hundrede kroner værd - truede med at lægge en dæmper på festlighederne, men takket være fornemt pr-arbejde fra arrangørerne Ljud blev Studenterhuset rigtig fornuftigt besat på publikumssiden.

Storladen start

LJUD havde udtalt, at de håbede, at en masse nydanskere ville finde vej til Pakhus 13, men dem skulle man spejde langt efter. Man må derfor formode, at kun et fåtal forstod et ord, da Omar Souleyman flankeret af Rizan Said på keys, Zuhir Maksi med poetry og en fjerdemand på citar, som jeg desværre ikke fik navnet på, storladent entrerede scenen klokken 21.30.

Omar Souleyman, klædt i mørk dragt, solbriller og rød-hvidt ternet hovedklæde, og følgeskab startede med en messelignende sceance, som i hvert fald fik undertegnede til at trække på smilebåndet. Men efter fire-fem minutter i uvished om koncertens retning satte bandet tempo med "Leh Jani", som lader til at være Omars største hit. I hvert fald var der genkendelsesglæde at spore hos en del publikummer, som sikkert også har været et smut forbi syrierens MySpace-side. Det tempo forlod heldigvis aldrig koncerten.

"Jaaallaaa"

Og de hyggede sig. Arabiskkyndige vil vide, at "Jalla" betyder noget i retning af "come on", og derfor gav det meget god mening, at Omar brugte enhver lejlighed til at opildne folk til at smide hæmningerne med netop dét ord. Det virkede efter hensigten, for der var ikke mange stillestående fødder igennem den time, Omar Souleyman spillede. Det hele virkede faktisk som én lang medley-rejse igennem Mellemøsten, og selvom det eneste forståelige, Omar råbte, var "Dinemaaaark", så fungerede det. Han er efter danske standarder en noget særpræget performer. Han ser fjern ud, som han står gemt bag sine solbriller og stillestående facon, men talentet er ikke til at tage fejl af, og trods den fjerne fremtræden opstod glimrende kommunikation mellem sanger og publikum.

Group Duoeh imponerede også

Omar Souleyman takkede af efter massive klapsalver og overlod scenen til aftenens andet og sidste band, Group Doueh. Bandet består af den fremragende elguitarist Bamaar Salmou, hans søn og kone, samt en god ven på vokaler. Gruppen fortsatte Omar Souleymans tendens med dansabel vestsaharansk musiktradition, og i godt en time underholdt den utroligt charmerende gruppe med en paradoksal blanding eksperimenterende rock, blød pop og rytmer med dybe rødder i fornævnte tradition.

 
Desværre havde aftenens hovedpersoner valgt at lade Omar Souleyman gå på scenen som første act, hvilket forudsigeligt nok medførte, at det tyndede noget ud i publikum, inden Group Doueh gik på. Men det betød egentlig ikke noget. For trods regn, eksamener og finanskrise var Studenterhuset torsdag aftenen en feel-good-oase i ørkenen.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA