x
Duffy: Falconer Salen, København

Duffy, Falconer Salen, København

Duffy: Falconer Salen, København

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

Det var en udsolgt Falconersal, der tog imod walisiske Duffy fredag aften. Helt åbenlyst et publikum, som kendte hendes hidtidige produktion. Og som var i stand til at istemme så godt som alle numre, da sangerinden først gik i gang.

Aftenen startede med support - en nordirsk solist, der klart havde kvaliteter. Men da Duffy selv kom på scenen, skete der noget helt særligt. Det blonde talent i de røde stiletter entrerede scenen med en vokal magtdemonstration af de helt usædvanlige.

Åbningsnummeret, Syrup & Honey, fungerer rigtig fint på cd’en Rockferry, men i liveudgaven på Frederiksberg blev det til intet mindre end en vokal magtdemonstration. Unge Duffy kom ind på scenen, sang balladen, akkompagneret af bare én guitar og overrumplede hele den store sal med en stemmepragt uden sidestykke, pauserede drillende for igen at tage fat og fortsætte med en kraft og kontrol, som syntes at efterlade salen i chok. Så imponerende var hendes optræden i de første minutter, at publikum blev ramt af noget nær tavshed.

Først da hun med numrene Rockferry og Hanging On Too Long lige som havde klargjort, at dét her var niveauet – at det her var tænkt som en aften med langt flere kalorier og langt større kraft end hendes i øvrigt sublime cd umiddelbart indikerede muligt – gav folk los. Og så gik den ellers derudad i kontakten - med den slendrende lyd af Motown fra scenen og det fascinerende syn af synkront koreograferede bevægelser på scenen.

De kvaliteter, Duffy udviste som sangerinde lå til gengæld niveauer højere end hendes kvaliteter som danser. En time hos en koreograf ville kunne betale sig.

De mindste fejl rytmisk, instrumentalt – de mindste eksperimenter ud i det uforudsigelige – affødte endda et element af usikkerhed og uklarhed i både sang og dans. Og dét var ærgerligt. For fejlene opstod naturligvis, men de skabte også en tøven. Hvor Duffy i de første numre havde virket, som var hun helt i kontrol – på et højt niveau – mistede hun både kontrol og højde i sidste halvdel af koncerten. Ikke desto mindre efterlod hun et indtryk af at være virkelig Serious.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA