x
Antifilm: IO

Antifilm
IO

Antifilm: IO

GAFFA

Album / Statler & Waldorf
Udgivelse D. 15.06.2009
Anmeldt af
Simon Christensen

Københavnske Thomas Breds debut med den binære titel IO lyder som et enmandsprojekt fra et hjemmestudie, og det er også, hvad projekt Antifilm er. Dyb støjpop med drømmende sekvenser leder tankerne mod en blød udgave af My Bloody Valentine, og kærligheden til simpliciteten, åbne og ensformige akkordproggresioner, harmonier og guitaræstitikken er umiddelbar. Man forelsker sig relativt nemt i Breds forsøg, men omvendt er det også svært at belønne dette værk for sit mod og charme alene. For hvad er egentlig på spil her? Den musikalske retorik er uklar, helheden synes at snurre sig om det stemningsfulde, det associerende, men numrene påkalder sig ikke mere opmærksomhed end et lydtapet – fordi den instrumentale del bærer de 11 korte numre. IO er bemærkelsesværdig ved det faktum, at den anden halvdel af pladen står noget stærkere end den første del, fordi skæve atonale guitarer og Nosferatu-stumfilms-klaverer varierer fra drøm til dystert mareridt og lys opvågen i Here Comes The Son, dog stadig inden for et kunstnerisk ret frit felt. Fire små for et smukt, slumrende soundtrack.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA