x
Zee Avi: Zee Avi

Zee Avi
Zee Avi

Zee Avi: Zee Avi

GAFFA

Album / Brushfire Records
Udgivelse D. 22.06.2009
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Malaysiske Zee Avis selvbetitlede debutalbum udkommer på Jack Johnsons pladeselskab, og det musikalske slægtskab mellem de to fornægter sig da heller ikke. Pladens 12 numre byder på tilbagelænede og varme sange iklædt klassiske singer/songwriter-dyder med et sydlandsk twist. Avi er i besiddelse af en yderst behagelig stemme, der har lidt jazzet hæshed over sig, hvilket klæder de enkle melodier. Sangene byder glimtvist på instrumentelle bidrag fra trompet, harpe, klarinet og ukulele, der puster mere eller mindre diskret, men altid fordelagtigt til de fine kompositioner.
Zee Avi byder ikke på de store musikalske overraskelser, men det er nu egentlig heller ikke nødvendigt, når nu det er så rart at blive lullet ind i sangenes univers, som tilfældet er. Selv ikke den modige fortolkning af Morrisseys First Of The Gang To Die falder igennem. Pladen er som skabt til en søndag morgen eller en fredfyldt stund i hængekøjen, og pladeselskabsbossen skal skisme se at rubbe neglene, hvis ikke han pludselig skal se sig overhalet indenom af sin charmerende protegé.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA