x
Social Distortion: West Coast Riot, Göteborg

Social Distortion, West Coast Riot, Göteborg

Social Distortion: West Coast Riot, Göteborg

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

I den store skov af festivaler, som fylder ind- og udland, er Göteborgs 2-i-1 arrangement West Coast Riot og Metaltown ikke blandt de højest profilerede, og det kan muligvis skyldes, at de koncentrerer sig om enkeltgenrer og kun strejfvist kommer ud over disse. Omvendt giver det også en meget stærk musikalsk profil, at man om torsdagen kun har punk eller beslægtede bands, hvorimod Metaltown fredag og lørdag reserverer scenerne til musikverdenens mest brutale udøvere.

Blandt de mange navne, der i år servicerede punkere og heavyrockere, var Social Distortion, Volbeat og Slipknot at finde, og derfor bød de tre dage i Göteborg på en fremragende mulighed for at lure dagsformen, før samme bands indtager Roskilde ugen efter.

Social Distortion
Som hovednavn og afsluttende optræden havde West Coast Riot kørt Social Distortion kørt i stilling, og bedømt på antallet af fremmødte var det en god beslutning. Sammenlignet med tidligere optrædener samme dag virkede det måske ikke oplagt efter hardcorenavne som Sick Of It All og Raised Fist, men alligevel fuldendte det programmet, fordi der til sidst kunne trækkes nogle tråde tilbage mod genrens oprindelige lyd. Det er dog længe siden, at Social Distortion har været farlige, og sammen med det meget smukke sollys, af den slags man kun laver i Sverige, var der torsdag aften en behagelig og afslappet stemning meget langt fra punkens vildskab.

Men det skjulte ikke, at bandet først og fremmest spiller godt (næsten for godt for et punkband), og at forsanger Mike Ness besidder en herlig rå og samtidigt melodisk stemme, der tydeligvis er udviklet og slidt til i et øvelokale. Kraftfuldt og medrivende, og hjulpet af en god lyd, trængte han ud til hver en krog af den tidligere færgeterminal og formentlig også op til gratisterne, der havde indtaget parketpladserne på broen over Göta Elv lige op ad festivalpladsen.

Det skader selvfølgelig heller ikke, at Social Distortion har skrevet mange sange, der fænger i første forsøg, og også gav denne anmelder, der kun kender bandet perifert, en fornemmelse af allerede at kende dem, når første omkvæd er rundet. Og det er uden at numrene virker fortænkte eller plagierede, men bare som et resultat af ærlighed og klassisk godt håndværk. Det var i hvert fald, hvad der skaffede dem endnu en fan, mens solen næsten gik ned over granitbjergene mod nord.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA