Mew : Roskilde Festival, Arena

Mew , Roskilde Festival, Arena

Mew : Roskilde Festival, Arena

Anmeldt af Finn P Madsen | GAFFA

Først var de fire, derefter var de tre, som drog ud for at erobre den store rockverden. De hjemvendte sønner i Mew er uden tvivl Danmarks mest seriøse og spændende rockband i nyere tid. På Roskilde Festivals første dag gav de en lektion i, hvordan en koncert, der rækker ud over det sædvanlige, skal skrues sammen.

Hjemmebanefordelen var ikke til at tage fejl af. Mew har et stort hjerte hos rigtig mange herhjemme, og publikum var mere en euforiske for at gense deres helte efter næsten fire års eksil. Gruppen åbnede med den mystiske "New Terrain", siddende kutteklædte i noget, der til forveksling kunne ligne burkaer. Herefter tog "Introducing Palace Players" over, og gik med sine hakkende guitarflader og melodiøse omkvæd rent ind hos publikum. Den ikke særligt snakkesalige sanger Jonas Bjerre takkede med "Dejligt at være tilbage".

Mew har med tiden udviklet deres sfæriske drømmerock, der bliver spillet med en progressiv kant, på grænsen til det symfoniske. Det giver bandet et absolut genkendeligt særkende som på "Circuitry Of The Wolf" og "Chinaberry Tree". Især den fremragende trommeslager Silas Utke Graae Jørgensens frempiskende punch giver bonus, når han krydser klinger med guitarist Bo Madsen, som var tilfældet på endnu et af de nye numre "Repeaterbeater", hentet fra gruppens længeventede nye album "No More Stories..."

Højdepunktet indfandt sig med "White Lips Kissed", "Am I Wry? No" og "156",hvor Jonas Bjerre med sin lyse vokal førte os ud i drømmenes univers, der forbandt publikum og band perfekt. At Mew tilmed lader flere af numrene flyde over i hinanden med nogle spændende mellemspil, viser bare, at Danmarks bedste bud på et band af høj international klasse går hele vejen. Den fantastiske drømmehymne "Comforting Sounds" sluttede en fantastisk aften i Mews tegn, hvor bandet rakte mod himlens højere lag i dette sande triumftog.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA