x
Frightened Rabbit : Roskilde Festival, Pavilion

Frightened Rabbit , Roskilde Festival, Pavilion

Frightened Rabbit : Roskilde Festival, Pavilion

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Glasgows alternative scene har gennem de seneste 15 år forstret en masse gode pop- og rockbands, af hvilke det seneste i rækken er det charmerende alternative folkrock-orkester, Frightened Rabbit. Ved første øjekast et ret ordinært rockband, men Frightened Rabbit rummer enorm dybde i Scott Hutchinsons fine melodier og fantastiske tekster - der typisk centrerer sig om forkrøblet kærlighed og skæve eksistenser, som yderst billedligt bliver udfoldet på deres 2008-album, eufemismen "Midnight Organ Fight", hvorfra næsten hele sætlisten blev fundet.

Deres debutalbum, "Sing The Greys" (2007), er en samling af demoer, mens deres andet album (altså "Midnight Organ Fight") fremstår som et lille mesterværk, mere sammenhængende end debuten og med et unaturligt antal af gode, mangefacettede numre, som et superdedikeret Pavillion-publikum allerede fra første strofe kunne synge med på. Ret unikt for så lille et navn, men også et vidne om, at deres sange virkeligt er så gode.

Kvartetten åbnede med "Feeling Better", tilbagelænet og upretentiøst, måske lidt nervøst - Scot Hutchinsons vokal er ikke skøn i klassisk forstand, men glider ind og ud af de rene toner, fra det dybe til det næsten skingre, men med uimodståelig skotsk accent. Fordelingen af instrumenter startede umiddelbart guitar-domineret og med ret simple trommer, men i løbet af koncertens 55 minutter blev udtrykket uddybet over synths, offbeat-guitar-anslag og gennem den ret så aggressive, indlevende trommeslager (og lejlighedsvis korsanger), lillebror Grant Hutchinson.

Derefter gik det fra det ene fantastiske nummer til det andet. Min personlige favorit, den postrockede "Fast Blood", hvis refræn har lagt navn til pladen, videre til "Good Arms Vs. Bad Arms" og til "Old Old Fashioned". "The Modern Leper", deres vel nok største hit fulgte op på en fremragende 20 minutters periode - publikum var ekstatiske foran scenen, og skotterne som betegnede denne koncert som årets midlertidige højdepunkt beærede over anerkendelsen. Herfra kom små udsving i kvaliteten, særligt i lyden. Hutchinsons vokal var lidt lav, enkelte guitarriffs manglede den gennemskærende diskant, og Nick Cave kunne fra Orange Scene 30 minutter forskudt pludselig overdøve nogle af Frightened Rabbits lidt stille pasager.

Publikum fik også "Backwards Walks", "The Twist", et gammelt nummer og "Poke" - som forsangeren opførte solo - inden bandet kom tilbage på sidste nummer, og helt oplagt sluttede med den på samme tid bedrøvende og hjertevarme "Keep Yourself Warm". De forreste 300 tilskuere kaldte på ekstranummer, men fik et pænt nej af scenes konferencier. Han blev i stedet buhet ud, og jublen fortsatte et par minutter efter bandets exit. Godt gået publikum, og helt velfortjent - på trods af små ujævnheder i lydkulissen, var det en sand fornøjelse at byde skotterne tilbage efter deres aflyste danske koncerter sidste efterår. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvilken kærlighedsaffære det kunne have udviklet sig til på et mindre, indendørs spillested.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA