x
Oh No Ono : Roskilde Festival, Odeon

Oh No Ono , Roskilde Festival, Odeon

Oh No Ono : Roskilde Festival, Odeon

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Oh No Ono har gjort det lidt svært for sig selv at turnere. De har for nylig udsendt deres andet album "Eggs", et efter danske forhold usædvanligt gennemarbejdet værk med yderst komplekse orkester- og vokalarrangementer hele vejen igennem. På albummet medvirker snesevis af musikere, men de kan jo af logistiske og økonomiske årsager ikke tage med rundt på turné. Derfor er Oh No Ono live kun de fem musikere, der udgør gruppen, og de havde derfor nok at se til på scenen på Roskilde.

Kvintetten lod dog ikke til at være præget af nerver, da de gik på den smukt blomsterpyntede scene og lagde ud med "Eggs"' åbningsnummer "Eleanor Speaks". Nogle af orkesterpassagerne var indspillet på forhånd, men dette virkede nu ikke som den store hæmsko for det velspillende orkester, hvor også forsanger Malthe Fischers falset og guitarist og korsanger Aske Zidores stemmer gik op i en fin højere enhed. Af vokalerne ligesom på albummet var kørt igennem en irriterende, vocoder-lignende effekt, måtte man så leve med.

Næste sang var "The Tea Party", endnu en sang fra "Eggs", som udgjorde størstedelen af sætlisten denne eftermiddag. Med et så helstøbt værk som "Eggs" i bagagen ville det have været oplagt, at bandet spillede hele albummet igennem fra ende til anden, men sådan skulle det dog ikke helt gå. Dels var der byttet lidt om på rækkefølgen af sangene, dels fik vi undervejs to numre fra gruppens debutalbum fra 2006, "Yes", nemlig "Am I Right?" og "Sunshine And Rain At Once". Også en fortolkning af Radioheads "Weird Fishes/Arpeggi" blev det til. En habil udlægning af en smuk sang, men noget overflødig, når Oh No Ono har så mange dybt elegante kompositioner af egen avl på repertoiret.

Heldigvis brugte Oh No Ono langtfra vocoderen på alle sange, og heldigvis sang Aske Zidore af og til leadvokal i stedet for Malthe Fischer, nærmere betegnet på "Icicles" og "Eve". Zidore har en fin, fyldig stemme, som udgør en udmærket modpol til Fischers falset, som godt kan blive lidt irriterende i større doser. Måske skal de to fordele sangopgaverne lidt mere ligeligt imellem sig?

Efter en time var Oh No Ono kommet igennem "Eggs" og deres yderligere tre sange på sætlisten, og de sluttede ikke overraskende af med en sidste sang fra "Eggs", radiohittet "Internet Warrior", en af de få mere tempofyldte, dansable og poppede sange på albummet, som fik sat godt gang i publikum, som dog under hele koncerten var i godt humør. Absolut en hæderlig koncert, selvom et par ægte strygere og blæsere måske lige ville have sat prikken over i'et for at gengive alle detaljerne i Oh No Onos særdeles gennemarbejdede musik. Og som sagt: For min skyld kunne de godt have spillet hele "Eggs" fra ende til anden, og så sluttet af med et par ældre sange som ekstranumre. Men Oh No Ono gør tydeligvis kun lige præcis, hvad de selv vil, og det må man i den grad have respekt for.

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA