x
Gossip: Lille Vega, København

Gossip, Lille Vega, København

Gossip: Lille Vega, København

Anmeldt af Kristian Bach Petersen | GAFFA

I kamp med et par sons of a preacherman (Kings of Leon i Forum) og de generelle Roskilde-tømmermænd viste Gossip i et udsolgt Lille Vega, at de er et fremragende liveband, der kan række langt ud over at være at være en gimmick, baseret på frontfiguren Beth Dittos omfangsrige ... figur og bandets spil på seksualitet.

For ja, måske er Beth Ditto en lesbisk tyksak, der i stil og attitude lægger sig et sted mellem Janis Joplin, Karen O og John Waters- stjernen Divine, men i langt højere grad er hun bare en glimrende sangerinde og en endnu bedre og karismatisk spydspids, i det bedste bud på et amerikansk undergrundsband med potentiale til at bryde igennem til mainstreamen siden Yeah Yeah Yeahs.

Det ser man, fra hun slentrer ind til "Pop Goes The World", flot flankeret af guitarist Brace Payne, den ultratighte, androgyne trommeslager Hannah Blilie og den til lejligheden medbragte bassist.  Hun har stil, selvtillid og et overskud på scenen, der bare rykker.

På numre som "2012", "Jealous Girls" og specielt  "Men In Love" viser bandet, hvor nemt de fusionerer punkattitude, disko og helt igennem enkle og fængende sange, og får det til at gå op i en højere enhed, der både både emmer af stil, engagement og tæft for radiovenlig rock og pop. Ditto leverer  en god, og meget soulet vokal på en ubesværet og nonchalant facon, med sang og bevægelser, der bare emmer af selvtillid.

Bandet omkring hende spiller fedt, swinger sig igennem sange fra det nye og det forrige album med tilbagelænet overskud, og ikke mindst en ualmindelig vandfast panda-makeup, og Ditto virker oprigtigt glad, da hun efter en lang række "tak"'er, annoncerer, at hun er glad for at spille en mindre, indendørs klubkoncert oven på en lang række festivaler.

Hvis man skulle ønske noget af bandet, kunne det være, at Brace Payne ville tage teten som guitarist lidt mere, for Gossip fungerer bedst musikalsk, når der kommer tråd på sangene. De sange, hvor Payne fokuserer på keyboardet, lider instrumenteringen lidt under, at han på plade står for bas, tangenter og guitar. Gossip er nu engang bedst, når deres punkbagland springer mere i ørerne end deres mere Depeche Mode-klingende lyd.

To gange tager Beth Ditto dykket ned i den fyldte Stauning Sal, og formår i høj grad at gå i klinch med sit publikum, uden at det virker forceret eller kunstigt. Ikke engang da ekstranummeret, monsterhittet "Standing In The Way of Control" glider over i Nirvanas "Smells Like Teen Spirit" bliver det for meget - det kunne jo trods alt have været et Michael Jackson-nummer!

Det siges, at det ikke er ovre, until the fat lady sings. I Gossips tilfælde betyder det nærmere, at det lige er startet. Beth Ditto og hendes bande behøver nemlig hverken sex eller gøgl for at være et interessant og cool band - det kommer til dem helt naturligt.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA