x
Gustaf Ljunggren Band: KafCaféen, København

Gustaf Ljunggren Band, KafCaféen, København

Gustaf Ljunggren Band: KafCaféen, København

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Gustaf Ljunggren kan noget, som mange nok misunder ham: Han kan spille på en lang række instrumenter. Sammen med sit begavede band, bestående af herrerne Bent Clausen på diverse strenge og ditto percussion samt Kaare Munkholm på især marimba og rytmer, bød Ljunggren på en bemærkelsesværdig musikalsk rundtur, hvor han selv førte an på guitar, mandolin og saxofon.

Mange forbinder jazz med trompeter, udsyrede guitarer og fanfarer, men jazz er så meget mere, hvilket Ljunggren også beviser. Den store mængde hjemmelavede værker (nogle opfundet på stedet) og den lille håndfuld lånte kompositioner blev alle vedhæftet en kommentar fra vores hovedperson, og sendte os fra den ene ende af jazzens univers til det andet.

Ljunggren kan noget med det enkle og det skæve på én gang. Godt hjulpet af Clausens Tom Waits-lignende indfald var der både bløde, drømmende melodier, dansende xylofon-variationer og overraskende brag, så enhver sult blev stillet. Mens Ljunggren klart er hovedkomponisten, formåede han alligevel ydmygt at danne rygrad i sit band, således at han med en vedvarende tone fra guitaren gav plads til sine kompetente medskyldige. Og det klædte alle tre.

Der var noget ærligt over Ljunggrens spil. Han fremstod ikke som nogen virtuos musiker, som lader fingrene løbe hen over sin guitars gribebræt, og det var også tydeligt, at han ikke er født med en gylden saxofon i hånden. Mens Munkholm holdt sig mere i baggrunden, eller til tider ligefrem blev overdøvet, forsøgte Clausen sig også på bas og banjo, hvor det ligeledes blev tydeligt, at talent ofte er noget, som er koncentreret på bestemte områder. Clausen fremstod bedst på xylofon og øvrig percussion, men trods skønhedsfejl bød Ljunggren og co. på en fremragende oplevelse, som passede godt i KafCaféens uformelle og hyggelige miljø. Efter hvert nummer blev bandet mødt af rungende klapsalver, især efter numrene "Slow Boat", "Fever Visions" og afslutningsnummeret.

Da jeg forlod KafCaféen denne lørdag nat, blev jeg uvilkårligt irriteret over, at man har valgt at lægge Copenhagen Jazzfestival og Roskilde Festival halvvejs oven i hinanden. Nogen, et eller andet sted, kan ikke være det bekendt!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA