x
Rancid: Let The Dominos Fall

Rancid
Let The Dominos Fall

Rancid: Let The Dominos Fall

GAFFA

Album / Bonnier Amigo Music
Udgivelse D. 13.07.2009
Anmeldt af
Keld Rud

Der er en vis forudsigelighed over det amerikanske punkband Rancids albumproduktion. På de til dato syv Rancid-albums har en tydelig Clash-inspiration været til stede. Og Rancid nøjes ikke blot med at lyde som en vestamerikansk udgave af The Clash. Det er som om, at London Calling hele tiden har ligget bagved som bandets ultimative aspiration. Rancid laver album med mange sange. Typisk omkring de 20. Og Rancid laver albums, hvor sangene bevæger sig i alle mulige stilistiske retninger. Meget lig London Calling. Let The Dominos Fall er ingen undtagelse. Her er up-tempo syng-med-punk-hymner som East Bay Night og Disconnected. Der er energisk ska som I Ain't Worried og Up To No Good. Og som noget nyt country og western på Civilian Ways. Det er alt sammen leveret med energi, overskud, charme og et så betydeligt sangskrivningstalent, at man tilgiver Rancid, at de i så høj grad låner deres musikalske fjer, og at de af til lader et fyldnummer snige sig ind i sangflokken.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA