x
Joan As Police Woman: Lille Vega, København

Joan As Police Woman, Lille Vega, København

Joan As Police Woman: Lille Vega, København

Anmeldt af Morten Gottschalck | GAFFA

Klokken lidt over 9 mandag aften gik Joan Wasser og et 2-mands backing band på scenen uden de store armbevægelser. Der var allerede varmt i Lille Vega, og tempoet var fra starten langsommere end hjertets banken. De første 5 numre stammede fra bandets 2. plade "To Survive". Nogle kalder denne plade "intim", andre kalder den "stenet" sammenlignet med debuten. Lige meget hvad var stilen lagt, og allerede efter 3 numre stod jeg og savnede lidt musikalsk spræk.

Joan blev stille og roligt varmet op (den seksuelle innuendo er ikke tilfældig) og gav os en "Hello Copenhagen"-hilsen til publikums jubel. Hver sang blev godt modtaget, og Joan begyndte for alvor at bevæge sig ud over scenekanten med anekdoter og spas i bandet. Imens var Lille Vega ved at blive omdannet til en svedehytte. Isterningerne skreg om nåde i min salte ginger ale, og smeltede hurtigere for hver gang Joan gav et lille hvin.

I anden del af koncerten blev tempoet skruet lidt op, men pludselig sagde Joan: "Dette er det sidste nummer," hvortil publikum i en bemærkelsesværdig sopran tone svarede "WHAT!?". Pauser, snak og teknisk roderi inkluderet havde bandet spillet i en times tid, men Joan trak på skuldrene og smilede: "Vi kommer jo bare ind igen, når I klapper..."

Meget kontrolleret publikum
Bandet med en veloplagt Joan i front overholdt sin del af aftalen, til trods for at det ikke blev nogen legendarisk optræden. Men bortset fra "Hr. Bjæffer", som Joan kaldte ham, var publikum slet ikke oppe på mærkerne. Når Joan introducerede et nummer, udeblev den forventede jubel simpelthen. Og det var, som om Joan blev nervøs af det, for pludselig var vi "det bedste publikum" lidt for mange gange i træk.
Salen var fyldt med flotte kvinder, som skinnede om kap med Joan i sin røde kjole, men disse kvinder gjorde ikke meget for at hæve festen til det næste niveau. Det var en rigtig dansker-fest, hvor ingen tør sige noget, men alle klapper høfligt. Bortset fra ham bjæfferen.

Lille Vega var et godt valg til koncerten. Bandet, med uformelle og frække Joan i spidsen, er som skabt til mindre scener, hvor en par falske toner snarere opfattes som charmerende end pinlige. Det er svært at pege på koncertens højdepunkt. For mig var det "I Defy", samt da Joan hen ad slutningen introducerede Public Enemy's "She Watch Channel Zero?!" med kommentaren "Because TV rots your brain!", men publikum fangede den (igen) slet ikke. Ærgeligt, for Joans charme alene kunne have gjort oplevelsen bedre... hvis blot publikum havde samlet bolden op.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA