x
Mads Mouritz: Best Kept Secret-studiet, København

Mads Mouritz, Best Kept Secret-studiet, København

Mads Mouritz: Best Kept Secret-studiet, København

Anmeldt af Anna Reumert | GAFFA

På en solbagt onsdag aften samledes 20 musikglade lyttere i en baggård i Valby til en helt særegent intim koncert med Mads Mourtiz. Publikum blev taget imod med åbne arme i det hjemligt indrettede Best Kept Secret-studie, hvis vægge, dekoreret med pladecovers, tidligere har lagt ramme til jamsessions med musikere fra blandt andre The Verve. Publikum sad i bløde sofaer, og der blev straks sendt slik rundt, delikat serveret i skåle formet ud af smeltede grammafonplader. Bag det stilfuldt anlagte og meget hyggelige koncertkoncept, "Secret Sessions", står musiker Noah Rosanes (The Freudian Slip med flere), der selv forklarede projektet som et ønske om at bryde rammerne for den gængse koncertform og skabe mere kontakt mellem kunstner og publikum, såvel som publikum imellem. Publikum deltog som mere end bare lyttende part - ikke mindst i kraft af, at koncerten blev optaget direkte på stedet. Bagefter vil hver lytter personligt modtage en kopi af indspilningen. Det kan man da kalde intimt.

Poesi på et beat, man kan danse til
Nysgerrigheden var altså i højsædet, som vi lænede os tilbage i puderne, holdt vejret og lod Mouritz indtage det lille rum i bedste troubadourstil med bare tæer og guitar under armen. Med denne slog han tonerne an til "Fanden for fanden", der med et gyngende riff og i legende tempo trak os ind i musikerens underfundige univers.

Mouritz' stemme og lyd gik klart igennem, og han virkede afslappet, trods det intime setup, hvor gulvet knirkede ved hvert fodtrin. Musikeren smalltalkede derudad og underholdt publikum med anekdoter om hans sange, der omhandlede alt fra levende havenisser midt i Valby til drømmen om at finde lykken på landet. Efter Mouritz' udsagn fortæller sangene mest om at "drikke sorgen væk", men teksternes på een gang naive og ironisk bidende tone holdt selvpinen på behagelig afstand, så der var mere fest end flæb over musikken.

Mouritz kommenterede undervejs, hvordan koncerten var en mindst lige så speciel oplevelse for ham som for publikum, idet han netop har færdiginspillet sangene til sit nye album, "Blik Bang Bang", og endnu ikke offentliggjort musikken. Sangene blev serveret for os ganske nyudklækkede og uskyldsrene, hvilket er lidt af en præstation i en tid, hvor udgivelser knap når at forlade produktionen, før de er solgt i titusinde kopier på det thailandske marked.

Mouritz har tidligere samarbejdet med forfatter Lone Hørslev på albummet "Så Er Det Sagt", hvor han spillede, mens hun oplæste, sang og improviserede sig gennem sine tekster. Denne gang har Hørslev mest holdt sig bag scenen og fungerer primært som skrivende kilde til samtlige sange på albummet. Musik og tekst er dannet i samråd, men Hørslevs drillende poesi om kærligheden og dens faldgruber er i den grad i fokus og trådte meget fint igennem i koncertens akustiske form. Med enkle riff og en knivskarp, let hæs stemme skabte Mouritz meget visuelle rum, hvori teksterne udfoldede sig for såvel ører som fantasi. Når Mouritz for eksempel på "Link Til Lykken" med enkelte akkorder og et skrabet, 80'er inspireret keyboardbeat sang om et par, der drømmer om at danse som de kendte i Vild med Dans, så man klart for sig sveden hagle og benene flagre, mens parret aksede henover det bonede gulv.


Faren ved en akustisk intimkoncert som denne kan være, at sangene stilmæssigt går i et med hinanden. På albummet har Mouritz selskab af et band og måtte altså til koncerten bygge sangene helt anderledes op. Dette kræver en hel del opfindsomhed, men i Mouritz' gennemmusikalske lydbillede var dette ikke en mangel. Mouritz mestrede at veksle i stil og tempo med en improviseret sætliste, så et råt og groovende nummer som "Blik Bang Bang" blev efterfulgt af den poetiske "Tak For Dit Brev" i duet med Disa Jakobsdottir, hvis fintfølende stemme gik godt i spænd med musikken. Her serverede Mouritz sætninger som "din hånd er blød som fersken", så hver en muskel blev løsnet og sanserne skærpet hos de lyttende.

Svedhyttesessions
Mouritz fortsatte ad det alsidige spor med, hvad han selv præsenterede som en drukvise, den helt nedtonede "Go'morgen Kynisme", skrevet i samarbejde med Peter H. Olesen (eks-Olesen-Olesen) og dernæst ud ad en helt anden tangent på nummeret "Tag Ordet". Her blev guitaren udskiftet med keyboard, mens et beat bygget op af minimalistiske computerspilslyde sendte publikum på himmelflugt og til helvede udi parforholdskampe med sætninger som "Jeg ta'r altid det glas der er mest i / ingen pis, jeg siger / kom lad os æde hinanden". Dernæst, på "Når du når mig", et mere melodisk nummer med et dejligt glidende guitarriff, var Mouritz så intenst følsom, at tonerne kravlede ind under huden på samtlige i det efterhånden saunakogende rum.

Musikalsk set var højdepunktet dog alligevel det følgende nummer, "Svampeplukker", hvor Mouritz som en folklorisk "scatcat" nynnede, skreg, trampede, prustede og svingede, alt mens publikum knappede ned i skjorterne, og studiet udviklede sig til en svedhytte af dimensioner.

Efter ønske fra publikum spillede Mouritz herefter "Lille Krokodille", en stadigt hittende perle fra hans første dansksprogede album. Her klingede hans stemme sprødt i tostemmig udgave med Disa Jakobsdottir, og igen var det visuelle udtryk så gennemtrængende, at man med sætninger som "Det er et sneskred at møde dig her" næsten så sneen væltede ned over det syngende par.

Det er sjældent, at danske musikere kaster sig ud i at synge på dansk, og dem, der endelig gør, går desværre ofte galt i byen. Her er Mouritz er af de få, der virkelig kan synge på modersmålet, så teksterne går rent og stærkt igennem. Det stemningsmættede og meget personlige udtryk, han oparbejdede under koncerten, blev derfor en anelse forstyrret ved, at han rundede af med et engelsksproget ekstranummer, "Phosphor Bronze". En sang, der sikkert ville have fungeret fint alene (om end den efter Mouritz' udsagn blev skrevet på tre minutter i ledtog med en skotsk guitarist), men til denne koncert skilte sangen sig for meget ud fra koncertens dansksprogede atmosfære.

Denne detalje var nu ikke en trussel for koncertens overordnet høje niveau, der efterlod os med et indtryk af en i særklasse kreativ og interessant musiker, som det danske indierockpublikum, såvel som andre, burde spidse ørerne endnu mere op for.

I øvrigt burde musikere generelt tage ved lære af Mouritz' mod på at samarbejde på tværs af kunstfelter med forfattere som Hørslev. Ligeså kan Noah Rosanes' blik for alternative koncertoplevelser i uvant uhøjtidelig stil forhåbentlig inspirere den til tider lidt tilknappede danske musikscene. Gå til biddet og sved igennem, rødder.

Albummet "Blik Bang Bang" udkommer d.7.september.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA