x
Kasper Spez: Fantasten

Kasper Spez
Fantasten

Kasper Spez: Fantasten

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 10.08.2009
Anmeldt af
Christian Grubert

Der er få danske rappere, som kan gøre mig rigtigt glad, noget mange er misfornøjede over. De skulle tage at lytte noget mere til Kasper Spez. Du kan tage 10 standard danske rappere, blende dem, og deres lyriske intelligens ville stadig ikke kunne matche den af langelænderen nu bosiddende i København. Kasper Spez er musikalsk melankolsk af natur, men ikke på en måde, der påtvinger dig noget. Nærmere på en måde, der får dig til at se på den måde, dit liv refererer til hans ord. Kasper Spez har et altoverskyggende talent, og det er ikke at kunne skrive ord ned, for det kan alle. Nej, det er at få dem til at betyde noget for dig. Det hjælper, at det er hans livs blod, men hvad betyder det, hvis det eneste de gør er at give dig sympati for ham. Er det ultimative ikke, at de spejler dig? Derfor er det her så godt. Rigtig, rigtig godt! Musikken er fra Es, der stadig til tider er linjedanser på gøgleriets rand, men det er lykkeligvis ved at fortage sig. Det gør Fantasten til et album, som bevæger sig i yderkredsen af det fuldendte.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA