L.O.C. : Grøn Koncert, Esbjerg

L.O.C. , Grøn Koncert, Esbjerg

L.O.C. : Grøn Koncert, Esbjerg

Anmeldt af Simon Høgh Meldgaard | GAFFA

Til lyden af temaet fra de oprindelige Superman-film kom en velskrædderet L.O.C., med opbundet butterfly, ind på scenen, for at give Esbjerg den størst tænkelige fest. Og lad os slå fast med det samme: Ingen i Danmark kan stå på en scene og slå et beat ud af ærmet på et suit som L.O.C. Ingen tvivl om det.


Men nok var der megen snak om, at festen skulle være legendarisk, og nok var publikum til tider særdeles meget med, men festen var større i ord, end den behøvede at være.


På et plateau stod to djs/samplere/keyboardspillere, der havde en trommeslager imellem sig. Og jo, de spillede, men det meste af, hvad vi hørte, lod til at være optaget på forhånd. Men det var hiphop, og manden foran smed sine linjer med stor professionalisme, i den nærmest hikkende stil, han er kendt for.


Hovedproblemet var ikke det noget tilbagesatte band, eller følelsen af iPod. Det var mere, at sangene blev hugget i stykker gang på gang. Hvis ikke de skiftede, stoppede de, eller blev kørt ned. Gerne for at lave en pointe. Som at vi skulle have mere bas. Altså – det ville sgu være federe at få den hårde bas, som bestemt var til stede, og en masse fest, uden at få fortalt, at det faktisk var, hvad der skete.


Vi fik ”Få Din Flaske på” i den remixede version, med Bai-D fra Suspekt på gæsterap. En tjeneste, der blev gengældt af at L.O.C. spyttede baggrund på ”Din Største Fan”.


Vi fik også den møgprovokerende, superfede ”Slik” og hits som ”Undskyld” og ”Frk. Escobar”. Men desværre ikke mandens take på ”Kun For Mig”, som pløjer op af hitlisterne i disse dage. Men Medina var vist i Alanya. Simon Kvamm var også ude at rejse, men det forhindrede os ikke i at få duetversionen af ”Superbia”. Og gudskelov for det. Så absolut et af aftenens højdepunkter.


L.O.C.s lyst til at lave fest var heldigvis smittende. Ind imellem tøede den stenhårde facade op i et drenget smil, eller endda latter. Som da vi blev bedt om at tage en arm i vejret, så en til og så piske armene op og ned. Det gjorde cirka en halv kvadratkilometer Esbjerg, med et ”Nej, hvor fedt”, med bred århusiansk dialekt som svar.


Og det var cool, og det var fest, som det skulle være. Publikum var endda særdeles meget med til sidst. Men måske netop fordi det var så fedt savnede man et tykkere flow, og mindre snak om fest, for at få det sidste.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA