x
Greg Dulli og Mark Lanegan: Store Vega, København

Greg Dulli og Mark Lanegan, Store Vega, København

Greg Dulli og Mark Lanegan: Store Vega, København

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Der lyder et nøgent skrig i den dunkle sal. Udenfor er det en smuk og solrig sommeraften, men herinde, i Store Vega, er der mørkt og musestille. Skriget kommer fra en entusiastisk og utålmodig tilskuer, og kort efter kvitterer aftenens hovedpersoner, Mark Lanegan og Greg Dulli, med at gå på scenen i selskab med guitaristen Dave Rosser - og hver sit nodestativ.

Salen er kun halvt udsolgt, og de 400 publikummer, som sagtens kunne have været i Lille Vega, er fordelt på stolerækker. Vi er til siddende, intim, akustisk koncert. De tre musikere er klædt i sort, og den nøgne, sorte scene er kun sparsomt oplyst af nogle få gyldent røde lamper. Stemningen fra scenen er doven og dyster, og ville passe perfekt på en tømmermandsplaget søndag. Men det er fredag aften, og store dele af publikum er mere opsat på rockfest end på afdæmpet refleksion.

Grungekoryfæerne Greg Dulli (Afghan Whigs) og Mark Lanegan (Screaming Trees) er taget på discount-tour uden resten af musikerne i The Gutter Twins, som de væltede København og Århus med sidste forår. Denne gang er de taget på landevejen tre mænd med en guitarkasse, uden det store, dyre rockcirkus.

Det kan være fint, når det akustiske format giver publikum chancen for en intim, hudløs og minimalistisk koncert, men det kan også kikse, når musikken fremstår som blodfattige bålsangsudgaver af noget, der engang var stor rockkunst. I aften lander vi et sted midt i mellem.

Instrumenteringen virker lidt amputeret. Der er en halvdårlig og trættende lyd på de akustiske guitarer, og Greg Dullis digitalklaver klinger metallisk og skingert. Til gengæld er den menneskelige og kunstneriske del af forestillingen i orden. De to sangere synger fantastisk, og det musikalske håndværk sidder lige i skabet. Sangkataloget består af både Gutter Twins-, Twilight Singers- og Afghan Whigs-materiale - plus en mængde sange, som denne anmelder ikke kan identificere.

Samarbejdet mellem Greg Dulli og Mark Lanegan fungerer allerbedst i de deciderede duetter, hvor de har hver deres vers-linjer. Det er også super, når Greg Dulli lægger harmonier i et lysere stemmeleje oven på Mark Lanegans gravkammerrøst, mens Lanegan har knap så meget at bidrage med, når Greg Dulli tager lead-vokalen. Greg Dulli kan synge helt fantastisk højt og kraftfuldt, og i enkelte passager virker det så voldsomt, at den delikate balance til de akustiske instrumenter vælter fuldstændigt.

Det havde været skønt at opleve - eller genopleve - det fulde, elektriske Gutter Twins-hold, men når det er sagt, så reddede aftenens discount-udgave den trods alt hjem med en samling fremragende sange og en solid arbejdsindsats. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA