Volbeat : Grøn Koncert, Esbjerg

Volbeat , Grøn Koncert, Esbjerg

Volbeat : Grøn Koncert, Esbjerg

Anmeldt af Simon Høgh Meldgaard | GAFFA

At Volbeat kunne underholde et større publikum med deres hurtige og forholdsvis letfordøjelige metal, overraskede vel ikke mange. Men en fornøjelse var det at se, hvor hårdt der blev arbejdet for at yde det bedst mulige. Der blev i hvert fald ikke sparet på hverken volumen eller tempo.


Den ellers velklædte frontmand Michael Poulsen måtte da også hurtigt smide skjorten, for sveden drev tungt. Måske gik det hele endda lidt for hurtigt, for der blev i hvert fald holdt for mange og for lange talepauser.


Det meste af snakken gik på, hvor dejlige vi var, og hvor dejligt det var at være på Grøn Koncert og lignende. Måske en naturlig ting på Grøn Koncert, men en underlig ting for et metalband at bruge tid på. Vi fik også helt direkte at vide, at Volbeat var federe end de andre bands på festivalen, fordi de kom ned og hilste og drak en øl bagefter. Alt imens de andre bands på skift stod og snakkede og signerede i GAFFAs telt et andet sted på pladsen.


Vi blev også bedt om at hilse på frontmandens desværre nyligt afdøde fader, der introducerede Michael Poulsen for rock'n'roll i almindelighed og Elvis og Johnny Cash i særdeleshed, hvorefter vi fik Volbeats hurtige pastiche på sidstnævntes "Folsom Prison Blues", "Sad Man's Tongue". Man kan mene om dén version, hvad man vil, men den blev leveret med største respekt, og et kip med hatten for det.


Af øvrige numre kan nævnes selvfølgeligheder som "The Gardens Tale", "Maybelenne i Hofteholder" og "We". Og Pernille Rosendahl kom ind og sang med på "Mary Ann's Place". Hvad hun med en stemme, der hverken er specielt kraftig eller karakteristisk laver på den sang, blev ikke besvaret. Men hun kom ind med højt humør og gav den hele armen, og var med til at løfte den allerede høje stemning lidt ekstra.


Volbeat kan vel nærmest kaldes folkemetal. På godt og ondt. Det onde er, at sangene ikke alle er lige raffinerede, og variationen ikke er kæmpestor. Der er gerne noget åh og uh og så pludselig en meget hurtig passage. Men det gode er, at det virker. Folk festede igennem.


Et andet gode er, at bandet i høj grad har sin egen lyd. Hvad der i høj grad må tilskrives Michael Poulsens vokal. Ordene er ofte utydelige, men stemmen kendes med det samme. Den bølger mere mellem tonerne end springer mellem dem. Desværre lod det til, at det til tider særdeles høje tempo tog pippet lidt fra den indimellem. Ligesom de tre øvrige bandmedlemmers hårdt- og velspillede instrumenter kunne komme til at mudre i farten.


Men det var, fordi Volbeat gav den alt, hvad de havde. Folk kan roligt regne med fest til de øvrige Grønne Koncerter, ligesom der nok skal blive varmet godt op under amerikanerne, når folkemetalbandet skal varme op for Metallica på deres amerikanske efterårsturné.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA