x
The Enemy: Music For The People

The Enemy
Music For The People

The Enemy: Music For The People

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 25.07.2009
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

The Enemys debutplade udkom aldrig i Danmark, men var en enkel og oprigtig arbejderklasse-rockplade. På opfølgeren forsøger Coventry-trioen at tage et kvantehop og blive noget mere. Og det skorter ikke på viljen til at svinge rocken op under højere luftlag. Hør blot Elephant Song, der med fremtrædende guitar og godt indsmurt i violiner åbner albummet med et brag. Desværre halter numrene for meget og rammer den barre, som bands som Oasis og The Verve satte for 10 år siden, og kommer ikke op over den. Et nummer som No Time For Tears er simpelthen ikke stærkt nok på hverken melodi eller tekst, og bliver i stedet en stadionrockfloskel. Klaver- og temponummeret 51st State klarer sig bedre, imens Sing When You're In Love aldrig bliver rigtig smuk. Last Goodbye er noget nær en genindspilning af The Drugs Don't Work, ligesom lånene fra Pulps Common People er iørefaldende på Nation Of Checkout Girls, tekst såvel som melodi. Det er ikke dårligt leveret, men uoriginalt og uspændende og ender som ladrock, i den mest negative udgave af ordet.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA