x
Ebony Bones!: Bone Of My Bones

Ebony Bones!
Bone Of My Bones

Ebony Bones!: Bone Of My Bones

GAFFA

Album / VME
Udgivelse D. 21.07.2009
Anmeldt af
Thomas Borre

Med afsæt i den selvfinansierede syvtommer We Know All About U har Ebony Thomas ulmet i den engelske undergrund nogle år, men Bone Of My Bones - der har et tidstypisk og globalt antrit – vil sandsynligvis gøre indtryk på et endnu større publikum. Både visuelt og musikalsk er Ebony Bones! en eksplosiv kolbøttetur. Alverdens genrer og udtryk er rystet sammen, når den London-bosatte sangerinde, producer og tv-skuespillerinde i al sin mangfoldighed rusker lytteren rundt i den kulørte lydmanege. Det er ofte poppet og dansevenligt som på skæringerne The Muzik og den sarkastiske In G.O.D. We Trust [Gold, Oil & Drugs], og teksterne kommenterer både politiske og personlige emner som racespændinger og fremtids-ekskæresteri. I bedste Santogold/Santigold-stil forekommer Ebony Bones! ved de første par gennemlytninger forholdsvis frisk og fantasifuld, men ved gentagne afspilninger af Bone Of My Bones sidder man lidt tilbage med følelsen af, at er der er mere attitude på spil end reelt kød på de eboniske ben.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA