x
Veto: G! Festival, Gøta, Færøerne

Veto, G! Festival, Gøta, Færøerne

Veto: G! Festival, Gøta, Færøerne

Anmeldt af Christian Erin-Madsen | GAFFA

Det kunne være svært for Veto at vide, hvor populære de er på Færøerne. At de har en solid fanskare i Danmark, ved de udmærket, men hvad med denne ø-gruppe mod nord? Uanset hvor overtegnede spurgte, blev det fortalt, at Færøerne er vilde med dem. Ja, det blev sågar sagt, at der er en særlig fanskare blandt de færinge, der til daglig bor i Danmark, men nu er hjemme på ferie.

Derfor virkede det mystisk, at der ikke var flere samlet foran G! Festivalens store scene til, hvad der var, hvis ikke hovednavnet, så i alt fald et af de største. Naturligvis kunne der støde nogle til fra housefesten med Familjen, som netop var overstået, og det skete også, men et estimat på små 1.000 mennesker hen ved fem numre inde i denne koncert er nok ikke helt skævt.

Veto gik professionelt til værks og satte i gang med den guitardriblende, fængende ”You Say Yes, I Say Yes”. Herfra pegede sætlisten i retning af et klimaks, som blev bygget op under de første ni numre for derefter at kunne eksplodere under en imponerende stribe på hele seks ekstranumre. Troels Abrahamsen bød veloplagt publikum op til at følge drengene på vej. Blandt andet med ord som: ”Den næste sang, vi gerne vil spille, hedder: ”Færøerne er bare for vildt",” hvorefter han sprang ud af rollen og forklarede, at sangen hed "Shake". Derfra bankede dette fremragende nummer helt stilsikkert, enkelt og fængende afsted.

Bortset fra at Jens Skov Thomsens bas på et tidspunkt faldt kortvarigt ud, lå lydfladerne skarpt og godt. Man kunne tydeligt distingvere Troels Abrahamsens fraseringer, og derunder lå bas og guitar perfekt i forhold til hinanden. Med guitarist David Krogh Andersens insisterende, træfsikre guitargange som øverste lag og Jens Skov Thomsens bas som bund uden nogensinde at stjæle billedet.

Lyden var god, koncerten blev eksekveret professionelt, og som Veto kan gøre det til nydelse, men også med et touch af rutinearbejde, som syntes at skinne igennem.

Alle seks ekstranumre havde formidabelt niveau til at sparke gang i tingene. Det mesterlige ”Blackout” gled over i ”Crooks” og ”Digits” og videre over i et helt sublimt lækkert nummer: ”Miserable Girl”, som var en svedigt sang i sjælden set grad. Rent guf for øregangene med sin tunge, men catchy substans. Nummeret var en coverfremførelse af et remix af et Soulwax-nummer. Det vil sige: Soulwax har selv lavet et remix af deres egen sang, og denne version fremførte Veto.

Tilskuernes indlevelse var underligt nok på intet tidspunkt noget at råbe hurra for – med undtagelse af dem, som stod allerforrest, og som typisk altid er med på løjer. Det var meget underligt, for Veto har om nogen evnerne til at levere den helt sublime oplevelse, hvilket de blandt andet gjorde på Roskilde Festival 2008, da de fik taget til at flyve på Arena-scenen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA