x
The Game: Train, Århus

The Game, Train, Århus

The Game: Train, Århus

Anmeldt af Niels J. Schack Nørgaard | GAFFA

Århusianske Train lignede hjemstedet for en regulær Westcoast-fastelavn, da Jayceon Taylor - bedre kendt som The Game - gæstede det jyske for første gang. Tidligere har Dr. Dres gamle protegé leveret svingende præstationer på sjællandsk jord i form af to koncerter på Vega og en enkelt på Roskilde Festivals Arena i 2005, som efterhånden er gået over i historien som en af mest mærkværdige oplevelser, det telt nogensinde har lagt scene til. Her mødte vi en spritstiv og snøvlende The Game, der glemte sine tekster, var tæt på at brække sig og til sidst måtte bede om anvisning til det nærmeste hospital. Det var forhåbentlig ikke den side af Compton-rapperen, vi skulle møde lørdag d. 25. juli i Århus.

Opvarmning: Cha D (***)

Aftenen startede fornuftigt, da Cha D fra det århusianske rapkollektiv Pimp-A-Lot Crew lagde ud med hårdtslående beats og tekster fra det indre Århus Vest, og gulvet begyndte lige så stille at blive fyldt i takt med, at flere og flere af Cha D's venner indtog scenen. Deriblandt Marwan, som var med til at sætte gang i festen. Cha D og kompagni diskede op med en halv times tung rap, der fungerede fint - og meget relevant - som opvarmning.

2Pacsk fællessang

Desværre skulle der gå  næsten 40 minutter, fra Trillegårdsdrengene gik af scenen, og indtil aftenens hovedperson entrerede scenen, men i mellemtiden smed Trains DJ den ene vestkystsklassiker efter den anden på pladespilleren, og det er svært ikke at lade sig rive med, når der står 600 mennesker og synger fællessang til 2Pacs "Hail Mary". Hvad kunne gå galt, stod man og tænkte...

Klichéskuffen åbnes

Svaret kommer desværre hurtigt. Alt. Koncerten starter lige som jeg frygtede: The Game går efter lidt gøgl af Black Wall Street-kollegaen The Menace på scenen flankeret af hele sit entourage. Og så sker det: "I came all the way from Compton to say ... FUCK JAY-Z." Gentag tyve gange og suppler med Counterstrike-lignende gunshots fra mikserpulten. Åh nej. Det bliver en af de aftener.

Herefter følger et af hans seneste plades stærkeste numre, "LAX Files", men det lille håb, der efterhånden resterer for en ordentlig koncert, slukkes, da han efter ét minut skipper videre til det næste nummer. Og således fortsætter det. På The Games MySpace-side kan man få lov at høre 30 sekunder af hvert nummer, og det er faktisk ret lig den oplevelse, Trains måbende publikum står med, da han igen og igen afbryder sine Westcoast-nyklassikere, fordi han absolut skal nå at spille 25 numre på en time.

The Game krydser stille og roligt alle de værste rapklicheer af; først får Jay-Z et skud galde fra en vred The Game. Så skal 50 Cent og G-Unit have en tur. Og en halv times tid inde i koncerten åbner han øverste skuffe af trivialiteter og inviterer alt af hunkøn på scenen. Så kan de stå der og kigge, imens The Game vrøvler sig igennem den ellers uimodståelige Kanye West-produktion "Wouldn't Get Far", og bagefter bliver "Game's Pain" til alles smerte.

Et lille lyspunkt

En lille redning lurer dog for The Game, da han beder alle tænde lightere og mobiltelefoner, hvorefter et Jackson 5-medley ryger på pladespilleren, og der lyder sporadisk jubel fra salen. Det siger vist alt om koncerten, at et normalt ligegyldigt indslag som dette rent faktisk fungerer som icebreaker over for publikum. Den nyligt fundne gejst tabes dog ret hurtigt, da rapperen midt i den fremragende "How We Do" mumler "I can't even remember this part", og vi får en skudsalve fra Djen i et desperat forsøg på at aflede opmærksomheden.

Uinspirerende

Det hele er bare rigtig dårligt. The Game virker helt uinteresseret, og ikke engang fantastiske "My Life" og det tilhørende Lil Wayne-playback kan redde et skidt helhedsindtryk. Det kedelige er, at det modsat hans tidligere eskapader på dansk jord ikke engang er underholdende. Det er faktisk bare tragisk og ærgerligt, og det gør ondt, når man, som jeg, slugte "The Documentary" råt, elskede "Doctor's Advocate" og stadig rapper med på "LAX".

Flyeren var federe end festen

I baren ser jeg Århus Took It's chef Henning Winther. Han har proklameret, at årets hiphopfestival udelukkende kommer til at bestå af danske navne, og derved ofres de dyre amerikanere fra plakaten. Det ser man pludselig fornuften i, da cirkus Black Wall Street efter en times spilletid lukker og slukker for et af de større alibishows, GAFFAs anmelder har set. "Flyeren er bare alt for tit federe end festen," rappede Per Vers engang. Det stod malet med Blood-røde bogstaver på Train denne lørdag aften.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA