x
Lady GaGa: KB Hallen, København

Lady GaGa, KB Hallen, København

Lady GaGa: KB Hallen, København

Anmeldt af Pelle Peter Jensen | GAFFA

Grundet restriktioner fra Lady Gagas management har GAFFA desværre ikke mulighed for at bringe billeder fra koncerten

Da jeg sidder i S-toget på vej til aftenens koncert, vælter to unge piger i starten af deres teenageår ind i vognen. Det er tydeligt at se og høre, at de har taget tidligt hul på deres fredag aften. Tydeligt at
høre, fordi musikken strømmer ud af den enes Nokia-mobiltelefon. Og ingen andre end aftenens anmelderemne får æren af at være soundtrack til ungdomsbranderten i S-toget. Et glimrende eksempel på Lady Gagas nuværende status som et af de mest oplagte valg til at akkompagnere en
fredag aften på teenageværelset - i 2009-versionen - buldrende ud af mobiltelefonen. Forholdsvis ironisk, men godt stof til en indledning og samtidig en glimrende præsentation af en af øjeblikkets
største internationale popstjerner. Den 23-årige Lady Gaga har på et lille års tid besteget alverdens hitlister med gigahitsene "Just Dance" og "Pokerface". Ud over at lægge stemme og ansigt til er Lady
Gaga selv en hærdet popsnedker, der på trods af sin alder allerede har skrevet hits for navne som Pussycat Dolls, Akon og Britney Spears. Og sidstnævnte kan godt begynde at se sig over skulderen. Stefanie Joanne Angelina Germanotta kan meget vel være et navn, der fremover vil være
kendt for enhver. Indtil da må vi nøjes med hendes kunstnernavn, Lady Gaga.

Familien DK vs. robotballerinaen

KB Hallen er på trods af udsolgt, sommerferie og fredag aften et ganske afslappet sted at befinde sig. Det er tydeligt, at aftenens navn først og fremmest tiltrækker far, mor og ikke mindst børn, samt
venindegrupper i flæng. Og selvom der skriges på alle de rigtige tidspunkter, er det en noget mut forsamling, der har indløst billet til aftenens fest. For på scenen er der anderledes gang i den.
Akkompagneret af tre mandlige dansere, der meget vel kunne stamme fra et World Outgames-afterparty, lægger Gaga ud som en robotballerina i en kjole, der lige netop når hende til hofterne, og med en glimmerbelægning der spejles i loftet af hallen. Med et "stand the fuck up", forsøger hun at få gang i familien Danmark, der pænt har taget plads på sæderne i siderne og bagerst i hallen. Men live-dansemusik er nu engang noget, man sidder ned og kigger på, lader til at være indstillingen. Det holder dog ikke frk. Germanotta tilbage, og hun fortsætter med sin nyeste single "Love Game".

Postmoderne popforestilling
Den storladne og bombastiske lyd runger en del i hallen, og det er heller ikke alle ord, der går lige klart igennem mikrofonen. Men vigtigst forsøger og formår den unge stjerne at underholde og levere
varen ganske overbevisende. Det er et show - ikke en digtoplæsning. Der artikuleres ganske heftigt, og gentagne opfordringer til publikum om at feste med bliver givet i flæng. Efter tre numre i mørke
afsløres pludselig et liveband bestående af bas, guitar og trommer, samt et pornorødt velour-bagtæppe. Popmaskinen kører derudad, med en ung dame i topform. Flere af sangene er i sig selv måske ikke noget, der får himlen til at falde ned, men de leveres effektivt af en veloplagt hovedperson, der både kan entertaine og ikke mindst synge. Som en postmoderne popforestilling er der både referencer til Bob Fosses klassiker "Cabaret" og Salt N Pepas "Push It". Alt sammen udført
med en særdeles synlig bagdel, men sjældent vulgært eller overdrevet - nærmere et barn af tiderne anno 2009, der lever op til sit rygte på godt og ondt.

Tronen venter
De få pauser afvikles med hjælp fra en storskærm, der bygger bro imellem koncertens små kapitler og lægger op til det følgende nummer. Det udmunder blandt andet i gåsehud, da introen til "Just Dance" pludselig brager igennem, og senere bliver til vaskeægte folkefest i omkvædet.
Efter en lille times koncert, der er gået meget hurtigt, forlader New York-pigen scenen for næstsidste gang, og da hun vender tilbage for at levere ekstranumre, bliver det foran et glimmerbesat piano. De næste ti minutter bliver nogle af de bedste i selskab med Stefanie Germanotta. Foran klaveret folder hun sig for alvor ud som en både charmerende og sjov ung pige, der er gennemført talentfuld. Hendes
akustiske version af "Pokerface" er et studie i improvisation, stemmepragt og entertainment. Når de tre kombineres på den rette måde, får man noget helt sublimt. Det var en sand fornøjelse at se hende
have salen i sin hule hånd, legende og tirrende, med et af tidens største hits som våben. Til sidst satte hun dog det endelige stød ind og spillede nummeret, som man kender det fra radioen - eller
mobiltelefonen for den sags skyld. Et passende punktum for et verdensklasse-poptalent, der om et par år - når repertoiret byder på endnu flere hits, og showet også opjusteres - vil have overtaget den
trone, Britney allerede nu er på vej ned ad.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA