x
Gary Numan: Replicas Live

Gary Numan
Replicas Live

Gary Numan: Replicas Live

GAFFA

DVD / Import
Udgivelse D. 10.08.2009
Anmeldt af
Ras Bolding

For omkring tredive år siden skrev Gary Numan sig effektivt ind i den moderne musikhistorie med albummet "Replicas", udgivet af hans daværende gruppe Tubeway Army. Numan var, fristes man til at sige, den syge hjerne bag projektet; han skrev sangene og teksterne, sang og spillede på lige dele guitar og synthesizer, og det var især sidstnævnte, der skulle vise sig banebrydende for den lille enigmatiske englænder med den sære stemme og mildt sagt bizarre fantasi. Godt nok havde både Kraftwerk og Jean Michel Jarre opnået endog markant succes, også kommercielt, med helt igennem elektronisk musik på dette tidspunkt, men Numan blev genrens første engelske superstjerne, og i en verden, hvor hitliste-tyranniet styres af netop engelske og amerikanske salgstal, har den slags naturligvis betydning. En anden betydende faktor var Numans baggrund i den engelske punkrock, hvor han havde været aktiv i nogle år inden sit store gennembrud, og han var en af de første, der fandt på at kombinere punkens rå attitude og sortsyn med den elektroniske musiks futuristiske klangunivers. Han var cyberpunk, før William Gibson skrev "Neuromancer", og sammen med grupper som Bauhaus og Joy Division satte han goth på det musikalske landkort dengang i slutningen af halvfjerdserne. I 1979 dukkede han så pludselig op på engelsk tv, i bedste sendetid, med kridhvidt hår og mørk make-up og ikke antydningen af mimik i det blege ansigt. Han sang om bedste venner, der viste sig at være elektroniske replikanter, han sang om parker fyldt med voldtægtsmaskiner, han sang om punkens no future i sin absolut mørkeste inkarnation.

Den slags skal naturligvis fejres, og det har Numan valgt at gøre med udgivelsen af en koncert-dvd, hvor han opfører musikken fra sit legendariske gennembrudsalbum, plus et par andre godbider som ekstranumre, altsammen på sin halvtreds års fødselsdag, foran et veloplagt publikum. Og lad mig bare afsløre med det samme, at de har god grund til at være begejstrede. Nu kan man altid diskutere for og imod koncertopførelser af gamle albumudgivelser, og jeg vil medgive, at hvis man som musiker ender med ikke at lave andet end at genopføre de store værker fra fordums tid, så er man måske gået effektivt i stå. Men i de fleste tilfælde er det jo heldigvis ikke det, der er på spil, og samtidig giver disse albumkoncerter ofte mulighed for at høre numre, der ellers sjældent bliver opført live, fordi de måske ikke fungerer godt på egen hånd, men derimod er absolutte perler i deres oprindelige sammenhæng. "Replicas" er et konceptalbum, der tager udgangspunkt i en teknologisk betinget fremtid, hvor der serveres fremmedgørelse til morgenmad og ensomhed til dessert. Tænk "A Clockwork Orange" parret med "Blade Runner" - ikke just nogen hyggespreder, men afgjort en intens omgang.

Fornem koncertbalance
Numan flankeres under koncerten af fem musikere; to på synthesizere, en på guitar, en på bas og en på trommer. Selv tager han sig naturligvis af vokal, synthesizer og guitar, og han er selvsagt sortklædt og ikke i den helt store kontakt med publikum, bortset fra da han undervejs præsenteres for fødselsdagskage, og de mange tilskuere pludselig begynder at synge fødselsdagssang for ham. Hvilket er ganske charmerende på sin egen let groteske facon, netop fordi det virker som et noget nær absurd indslag midt i den linde strøm af futuristisk sortsyn.

Numrene fra "Replicas" opføres ikke i den rækkefølge, man kender fra albummet, og det kan måske godt synes lidt underligt, men til gengæld er arrangementerne generelt meget tro mod originalerne. Her og der er lydbilledet ændret en smule, men der er ikke gjort noget forsøg på at ramme en moderne techno- eller industriallyd, og det er rart. For numrene holder jo, og det gør de måske netop, fordi de stammer fra en tid, hvor hverken techno eller industrial var fasttømrede genrer - med fasttømrede klichéer. Selv tredive år efter fremstår musikken fra "Replicas" som en sær og eklektisk omgang. Numans fremtidsvisioner virker måske ikke just profetiske i dag, men de er stadig dragende i al deres gru - de besidder en kerne af enigmatisk tvivl, som en flimrende tv-skærm sent om natten, lige før man falder i søvn. Og de kølige synthesizermelodier, de kantede guitarfigurer og så Numans særprægede stemme, på én gang klagende og distanceret, er som skabt til de ofte foruroligende sindsbilleder, der fremtylles gennem de dystre tekster.   

Alle musikere såvel som Numan selv gør det godt hele vejen igennem - ja, numrene fremstår mere tight, end de gjorde på "Replicas" dengang i 1979, og lyden er god fra ende til anden, uden at være overproduceret, som det nogle gange kan være tilfældet med live-udgivelser. Man kan, med andre ord, godt høre, at der er tale om en live-koncert, og sådan skal det jo helst være - på "It Must Have Been Years" kommer trommeslageren ikke ind på beatet, og Numan beder grinene sine musikere om at tage den forfra. Normalt ville man have klippet den slags ud, og måske især i en sammenhæng som Numans, men det fungerer godt og giver det hele et ekstra skær af ærlighed og egentlig også en smule humor. Koncerten er også fint klippet sammen generelt, naturligt nok med mest fokus på Gary Numan, men også på både de andre musikere og lys, hvor især blå og røde farver er prominente. Man kunne godt have ønsket sig lidt mere kamerafokus på synthesizerne, da de jo har en stor rolle, men det er vist også den eneste lille smule brok, jeg kan finde på at hive op af hatten i denne sammenhæng.

Der sluttes, ikke overraskende, af med hittet "Are 'Friends' Electric?", og "Cars" følger just efter som ekstranummer, efterfulgt af "Every Day I Die" og "A Prayer For The Unborn", der på makaber, men ikke desto mindre yderst fornem vis slutter koncerten af. Og Numan får seks stjerner herfra - sådan må det være, når man disker op med klasse-materiale og tilmed formår at levere live på scenen tredive år senere, med lige så stor intensitet og indlevelse, som dengang fremtiden endnu turde drømme om dunkle dystopier frem for forsikring og pensionsopsparing.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA