x
Madonna: Parken, København

Madonna, Parken, København

Madonna: Parken, København

Anmeldt af Signe Bønsvig Wehding | GAFFA

Lidt klistret og lidt sød. På toppen af poppen ligger bolsjedronningen Madonna, som i aftes inviterede danskerne ind i sin Candy Shop. Vi er blevet vant til, at stilikonet, trendsætteren og innovatoren har det nyeste på hylderne - hver gang vi kigger indenfor. Madonna overrasker stadig. Hun provokerer ikke mere og løber måske heller ikke forrest i idékapløbet, men live på Sticky and Sweet-turnéen undgår hun igen det forudsigelige. De gamle hits havde fået nye mix, og den ofte klistrede selvsmagende performance var taget ned. Det blev en blandet fornøjelse, men generelt var det, som om invitationen ind i hendes shop var oprigtig - og det solgte hendes pakke godt.

Blottede balder og guitar

Koncerten åbnede med Candy Shop fulgt af Beat Goes On. To nye numre, som præsenterede en velkendt kinky dominatrix-stylet Madonna, der lagde ud i et elektronisk, up-tempo beat. Numrene var taget på hylden med "nyheder", mens hendes performance hang under "forsuttede bolsjer". Alder uagtet - det er bare ikke rigtig frækt mere. Men Madonna var heldigvis kun lige begyndt. På tredje nummer Human Nature tog hun turen alene helt frem på scenen - med guitar. Hendes talent som guitarist er til at overse, men der var noget helt fantastisk charmerende over synet af en kejtet, underspillet og smilende Madonna med blottede balder og guitar. Da hun gæstede Horsens for tre år siden annoncerede hun, at hun var i gang med at lære at spille. Hun er tilsyneladende blevet forelsket i instrumentet, og gav den som guitarist (både el og akustisk) på mange af numrene.

Gamle hits på udsalg

De gode gamle kendinge - som altid sælger - havde Madonna fået mikset med nye elektroniske beats. Det betød, at man heller ikke her undslap den massive bas, som i Madonnas elektroniske pakke og Parkens utaknemmlige rum mudrede lydbilledet. De lettere ensformige nye miks gjorde det tilsyneladende sværere at få Parkens publikum helt op på de nostalgiske nagler. Ihvertfald indtil Holiday gik i gang og mikset med Michael Jacksons Wanna Be Startin' Something fik de 46.000 gæster i butikken til at vågne op. Inden da var Madonna sjippet ind på scenen til Into the Groove - i et cheerleaderkostume. En legende stil, som dominerede store dele af showet. Både Madonna og danserne var generelt tonet ned i forhold til ekstravagance og selvsmagende pompøsitet. Det efterlod et befriende indtryk af en superstjerne, som har både humor og selvironi. En person - ikke bare et produkt.

Fødselsdags-fælles-sang

I tredje afdeling af showet fik vi Spanish Lesson, La Isla Bonita/Lela Pala Tute og Doli Doli (romansk folkevise) i et særgræget tema, hvor Madonna blev omgivet af musikere med harmonika og violin. Det fungerede, og en stor del af Parken var med hende igen. Det var et sats - ligesom hendes forsøg på at agere rock'n'roll bitch i Dress You Up - som skal tjene hende til ære. Som det nu ofte er kutyme for stjerner i hendes liga, sagde hun ikke meget. Men ovenpå Doli Doli fik hun 46.000 til at synge Happy Birthday for sønnen Rocco, som overværede koncerten. Og så lukkede hun den del af showet med sin akustiske guitar og You Must Love Me. En prøvelse for Madonnas vokal, men det gik, og stemmen var generelt i god form.

Effektiv forretning

Bortset fra videosekvensen Get Stupid havde Madonna fuldstændig sløjfet politiske budskaber, som dem, hun tvang i halsen på os i Horsens. Vi fik lov til at feste igennem til nye og gamle hits uden at få kvalme over påtaget bekymring for verdensfreden, uden at føle, at hun bare kørte på autopilot og uden at føle, at hendes selvhøjtidelighed helt tog det nærværende ud af koncerten. Der var meget mere personlighed end ventet. Mere sårbarhed og mere mod. Så selvom nogle af bolsjerne i biksen er forsuttede, så driver hun en effektiv forretning med så meget på hylderne, at man ikke går skuffet derfra. Det kan godt være, noget af det klistrer, men det er sødt og godt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA