x
Skylight Lounge: Skylight Lounge

Skylight Lounge
Skylight Lounge

Skylight Lounge: Skylight Lounge

GAFFA

Album / Barefoot Records
Udgivelse D. 13.08.2009
Anmeldt af
Ivan Rod

Det er den danske trommeslager Michael Dalgas, der er hovedkraften bag bandet Skylight Lounge, som nu albumdebuterer. Det er Michael Dalgas, der har komponeret og arrangeret musikken og samlet orkesteret, men det er altså også i lige så høj grad hans talentfulde sidemen, der forløser musikken. Udover Michael Dalgas på trommer hører man Morten Pedersen på klaver og Rhodes, Ask Nørholm på guitar, Morten Ankarfeldt på bas og Niels Lyhne Løkkegaard på saxofon. Og dét, de fem spiller er … melodisk søgende jazzmusik med noget netop henslængt, lounge-agtigt over sig. Musikken på Skylight Lounge fremstår som et gennemtænkt, sammenhængende hele. Og dét skyldes selvfølgelig kompositionerne og kapelmesterens visioner dermed, men det skyldes også, at især Rhodes, guitar og sax har fået så markant en position i lydbilledet fra start til slut. Især dominerer disse instrumenter på et mere rullende nummer som Kibrick Blues, men de dominerer også smukt på en mere stilfærdigt søgende ballade som Rævebogen. Alt i alt er albummet et flot udspil fra Skylight Lounge og fra det musikalske kollektiv bag Barefoot Records.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA