x
Vampire Weekend: Store Vega, København

Vampire Weekend, Store Vega, København

Vampire Weekend: Store Vega, København

Anmeldt af Peter Juncker | GAFFA

Vampire Weekend har været omgærdet af en enorm hype nærmest fra begyndelsen: Knapt havde de udsendt deres første ep, før internettet begyndte at gløde i en sådan grad, at eksempelvis det toneangivende, amerikanske musikmagasin Spin Magazine besluttede sig for at placere dem på forsiden som det første band i bladets historie, der endnu ikke havde udsendt et debutalbum.

Den slags opmærksomhed er ikke altid en fordel, men i Vampire Weekends tilfælde lykkedes det faktisk at indfrie forventningerne: Ikke bare opnåede debutalbummet en topplacering på de fleste lister over årets bedste albums i 2008, også pladekøberne tog godt imod newyorkernes særlige blanding af afro-pop og new wave.

Samtidig nød bandet utvivlsomt godt af at have en historie, der gjorde sig godt i medierne: fire venner, der havde mødt hinanden på det prestigefyldte eliteuniversitet Columbia University, så ud som om de var stylet af Ralph Lauren og skrev iørefaldende sange om blandt andet arktitektur, campus-forelskelser, Oxford-kommaet og en særlig busrute i New York.

Siden udsendelsen af debutalbummet har Vampire Weekend turneret intenst. Som det kan læses andetsteds på dette site, gav de for eksempel i weekenden en koncert foran 35.000 mennesker på på Loolapolooza-festivalen i Chicago, og torsdag aften var tidspunktet så kommet for deres første optræden på dansk jord.

Her lagde de energisk ud med "Mansard Roof", der afslørede et yderst sammenspillet band med den splejsede forsanger Ezra Koenig som veloplagt og velsyngende midtpunkt, selv om det også hurtigt viste sig, at det var mastermind og multiinstrumentalist Rostam Batmanglij, som fungerede som "manden med overblikket", når han fra sin plads bag keyboardet forsynede sangene deres helt særlige farve og tekstur.

Med sin lidt reserverede udstråling skilte Batmanglij sig i det hele taget lidt ud fra sine medmusikere, der - navnlig for Koenigs og trommeslager Chris Tomsons vedkommende - lignede det, de vel i bund og grund er: en gruppe unge fyre i færd med at udleve drengedrømmen.

Og denne meget synlige begejstring og spilleglæde forplantede sig hurtigt til publikum i form af brede smil, dans, fællessang, spontan applaus samt ikke mindst en indendørs temperatur, der steg så hastigt, at Tomsons nydelige lysebrå skjorte allerede var fuldstændig gennemblødt efter blot tre numre.

I løbet af den lille time, som koncerten varede, fik publikum serveret samtlige numre fra debutpladen samt fire sange fra den kommende opfølger, der umiddelbart lød en anelse hurtigere og mere dansable end deres forgængere.

Blandt de velkendte numre blev især "Cape Cod Kwassa Kwassa" med den mindeværdige tekstlinie " But this feels/ so unnatural/ Peter Gabriel too" leveret med overlegen musikalitet, men også den reggae-agtige "I Stand Corrected" samt "Blake's Got A New Face", hvor publikum modtog humørfyldte instrukser i, hvordan de skulle synge med i falset på omkvædet af Koenig, stod stærkt i billedet.

Der var dog mange højdepunkter denne aften. Skulle man pege på en enkelt svaghed, var det måske, at koncerten indimellem savnede lidt variation og temposkift, men det er blot en mindre skønhedsfejl, som der formentlig vil blive rettet op på, når Vampire Weekend efterhånden får lidt flere sange på kontoen.

Og i det hele taget er den slags nemt at tilgive, når man som denne anmelder forlod koncerten iført en svedig T-shirt og et smil på læben, nynnende omkvædet fra deres måske største hit "A-Punk": "Look outside the raincoats coming/ Say Oh/ Look outside the raincoats coming/ Say Oh/ Hey-Hey-Hey"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA