x
The Late Parade : Beatday, Store Scene, Valbyparken, København

The Late Parade , Beatday, Store Scene, Valbyparken, København

The Late Parade : Beatday, Store Scene, Valbyparken, København

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Det havde regnet kraftigt op til koncerten med debutanterne fra The Late Parade, som tidligere i år udgav deres første plade, "In Chase Of Red Beads". Forlængede lydprøver forsinkede koncertstart i 20 minutter, mens kun et sparsomt dedikeret publikum havde fundet ud til den store scene på festivalens andendag. The Late Parade kan ikke alene trække folk ud til Beatday på en sådan regnfuld lørdag middag. Undervejs kom opklaringen, og antallet af publikummer blev mindst tidoblet fra de 30 ved koncertstart.

I grunden er det underligt, at rock- eller indie-Danmark ikke har fået øje på den eksil-århusianske sekstet (nyligt tilføjet er percussionist Frederik Qvitsau), selvom deres drønende guitarer, isnende høje vokal, pompøse elaborative melodier og drømmende klokkespil (via keyboard) er lig virkemidlerne hos hyperaktuelle Mew. Resultatet er alligevel et andet; for The Late Parade søger et skønt symfonisk stemningsunivers, der til tider tenderer det overdrevet langsommelige accenderende. Desuden er forsanger (og sangskriver) Rune Vigils nær-feminine vokal i særklasse høj, men stærk og ikke skrøbelig live, som Mews ditto.

Efter en uhøjtidelig entré byggede The Late Parade op med "The Late Parade" og slog over i den fantastiske "Snowdrops". Lydbilledet er stort, men ikke overfyldt - i stedet klinger de musikalske elementer hver for sig. God melodi, gode riffs, bundsolide kontraster mellem høj og dyb, skarp og rund, melankoli og triumf. Deres førstesingle "Jaguar" har et sløvt vers, mens omkvædet holdt koncertstartens høje niveau. Derefter gik det dog slemt ned ad bakke for det alternative rockband.

Mens keyboardspiller Troelz Schmidt oplevede gentagne problemer med et af sine keyboards og bandets sequencer (begge på grund af regn), så faldt energien gennem "Red Song" og "Foul Cheer", som har tålmodige instrumentale mellemstykker - for meget filler, for lidt killer til en 45 minutters koncert - , og efter den melankolske "And The Good Thirst" stod keyboardet af, mens bandet famlende gentog sig selv.

Stemningen var vel på et nulpunkt, da Parade delte den dystre og driftige "Atrocity", men måtte efterfølgende sørgeligt springe over deres stærke Barometer-hit "We Will Walk Straight Through This Wall" og direkte til den debutalbummets titelnummer, "In Chase Of Red Beads". En hård skæbne for et band, som i de første 15 minutter fik vist glimt af deres uudnyttede potentiale, og derfor blot må være en koncerterfaring rigere. Foruden de tekniske problemer, så skal være mere fremdrift i en festival-koncert. Det er for meget at forlange af et publikum, at de skal blive indfanget af så lange instrumentale stykker, når omgivelserne er en græsmark i Valby, og ikke siddepladser i et mørkt teater for eksempel.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA