x
Kitty Wu: Someone Was Here

Kitty Wu
Someone Was Here

Kitty Wu: Someone Was Here

GAFFA

Album / A:larm Music
Udgivelse D. 07.09.2009
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Hverken awards eller positiv kritik har kunnet slå hul igennem til noget, der bare kunne minde om et kommercielt gennembrud. Siden den fine debut Privacy over de efterfølgende to album har Københavnske Kitty Wu kæmpet en sej kamp for at få fat i en lidt bredere masse. Med Someone Was Here, der har været fire år på vej, er det nok stadig op ad bakke i glat føre for Kitty Wu. Reduceret til en trio er ambitionerne stadig intakte, og sangene er fantastisk dragende. Kitty Wu har selv sat sig i producerstolen og har fremdyrket et tight og skærende lydbillede, hvor de støjende guitarstrukturer og maskinelle trommerytmer på Love Letters, Slow Dance og Keyhole Nothing giver store påmindelser om Joy Divisions iskolde sound. Midt i den dystre atmosfære blotter sanger og guitarist Robert Lund sin følsomme vokal på Act Suprised og Repeat It og lader lyset trænge ind på dets egen vemodige måde. Kitty Wu viser på Someone Was Here, at de behersker balancen mellem mørke og lys uden at give slip på sig selv.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA