x
James Yorkston & The Big Eyes Family Players: Folk Songs

James Yorkston & The Big Eyes Family Players
Folk Songs

James Yorkston: Folk Songs

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 17.08.2009
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Der kan ikke sås nogen tvivl om, at James Yorkston har været med til at forny folkrocken og givet den et tiltrængt løft. Efter en række fine album med sit faste band The Athletes prøver den gæve skotte nu kræfter med en række traditionelle irske og britiske folk-klassikere på Folk Songs. Egentlig var udspillet tiltænkt som et støttealbum for det lille skotske pladeselskab Fence Records ejet af musikeren King Creosote. Det gik i vasken, hvorefter Yorkston hyrede det britiske folkensemble The Big Eyes Family Players som backing. Sammen fortolker de en lang række klassikere af blandt andre Anne Briggs, Shirley Collins, Lal Waterson og Eliza Carthy, der desværre ender op som en lang søvndyssende forestilling. Tempoet er adstadigt, foregår i sneglefart og ligger for tæt op ad originalerne. James Yorkston burde have taget tyren ved hornene og valgt at eksperimentere lidt mere for at sætte sit personlige stempel. Folk Songs er en gabende kedsommelig og ensformig affære, hvor håndværket er i orden, men spændingen udebliver.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA