x
The Big Pink: A Brief History Of Love

The Big Pink
A Brief History Of Love

The Big Pink: A Brief History Of Love

GAFFA

Album / 4AD / Playground
Udgivelse D. 21.09.2009
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Det var først i 2007, at barndomsvennerne Robbie Furze og Milo Cordell besluttede sig for at døbe deres elektro-rockprojekt The Big Pink. Siden da har duoen udsendt en flok singler, og nu er debut-albummet så endelig klar. Sangene Velvet og Too Young To Love har tidligere lovet godt for albummet, og det kan med lettelse konkluderes, at resten af pladen lever flot op til de forventninger, der er gået forud for udgivelsen. Om det har været de to briters agenda at vælte deres lyttere bagover med et velvoksent lydunivers, der er rigt på både detaljer og gode melodier, er ikke til at sige, men ikke desto mindre er det, hvad de opnår på Brief History Of Love. Numrene besidder alle umiddelbare kvaliteter, der medvirker til, at de går rent ind allerede ved første ørekast, men samtidig er sangene så stopfyldt med detaljer, at der er stof til mange gennemlytninger, uden at gnisten går tabt. Man hvirvles gennem både hæsblæsende støjrock-passager, skarpe beats og fyldige synthklange, med melodier og vokal som øjet i den auditive orkan, hvor der både er plads til at drømme og rocke hårdt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA