x
Hjaltalín, Maria Faust Group, We Can Love You og ILK: Fremtiden Er Jazz, Musikhuset Århus

Hjaltalín, Maria Faust Group, We Can Love You og ILK, Fremtiden Er Jazz, Musikhuset Århus

Hjaltalín, Maria Faust Group, We Can Love You og ILK: Fremtiden Er Jazz, Musikhuset Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Blandt de mange musikalske initiativer i dette års festuge finder vi "Fremtiden er jazz" - 24 timers næsten non-stop-jazz og det, der ligner, i Musikhusets Rytmisk Sal og Kammermusiksal. Koncerten begyndte tirsdag klokken 14 og er i skrivende stund stadig i gang. GAFFA holdt nu kun ud i 4 timer, fra 19-23 - der er jo et dagjob at passe på redaktionen.

Hjaltalín ****

Hjaltalín fra Island var første koncert, GAFFA havde fornøjelsen af at overvære. Septetten befinder sig dog musikalsk noget tættere på rock end på jazz. Musikken er bygget op omkring guitar, bas og trommer, akkordgangene peger mere i retning af rock end jazz (læs: de er enklere), og der er ikke mange soloer eller improvisationer. Til gengæld er der en fagot og en violin, der giver musikken et vist anstrøg af både jazz og folkemusik. Først og fremmest er det dog rock, med en til tider nærmest punket energi og omvendt glade melodier - oftest i et højt tempo. I front står de to sangere Högni og Sigga, altså en vokalist af hvert køn, og de to supplerede hinanden godt i både duetter, call-response-sang og kor med hinanden. Högni har en fyldig og intens, let desperat stemme, mens Sigga giver den som sfærisk sirene ikke helt ulig Björk, og af og til giver Hjaltalín associationer til Björks gamle gruppe The Sugarcubes. Mange af sangene indeholdt forfriskende temposkift, men til gengæld var det lidt forudsigeligt, at de som regel sluttede med en kort og meget harmonisk solo på violin, fagot eller klaver, efter at musikerne kort forinden havde givet den fuld gas. Men absolut gedigent - og ikke særlig jazzet.

Maria Faust Group ****

Herefter blev det til til Maria Faust Group med den estiske Maria Faust i front for en oktet med fire blæsere i front - kapelmesteren selv på altsaxofon og de øvrige på trompet og sopran-, tenor- og barytonsaxofon. I sagens natur var blæserne i fokus, og de bevægede sig fra meditative, drømmende sekvenser til det absolut modsatte, med stor iderigdom og teknisk kyndighed. Absolut interessant.

We Can Love You ****

We Can Love You er en ny gruppe bestående af Signe Høirup Wille-Jørgensen (billedet), Martin Ryum og skotske Luke Sutherland. De to førstnævnte er også kendt fra Speaker Bite Me, Wille-Jørgensen optræder også som Jomi Massage, og Sutherland spiller af og til med i Jomi Massages band. Med andre ord er det "gamle venner i nyt band", som Wille-Jørgensen formulerede det. Musikalsk var der heller ikke langt fra Speaker Bite Me og Jomi Massage til We Can Love You, men musikken havde et mere afdæmpet, melankolsk skær og var desuden mere minimalistisk end Speaker Bite Me og Jomi Massage. Af og til kom der dog de velkendte vredesudbrud, men kortfattet og kontrolleret. Wille-Jørgensen spillede som noget nyt trommer - på et minimalistisk trommesæt uden stortromme, men med gulvtam - mens Ryum betjente keyboard og Sutherland guitar. Alle tre sang, Wille-Jørgensen dog mest, og hendes smukke, længselsfulde stemme klædte i den grad de enkle sange med ganske kortfattede tekster, som vist primært handlede om at sprede kærlighed. Og det er jo svært at have noget imod.

ILK presents ILK ****

Herefter blev det tid til kunstnere fra selskabet ILK, der har specialiseret sig i eksperimenterende jazz fra unge musikere. 10 af selskabets kunstnere, heriblandt koryfæer som trommeslager Kresten Osgood og pianist Søren Kjærgaard, indtog scenen. De to musikere kastede sig ud i en formodentlig forholdsvis improviseret mega-komposition, som gik fra helt meditative passager til det vildeste støj - nogle gange med varsler om, hvornår det vilde kom, andre uden. Sangerinden Qarin Wiikström leverede ordløs sang og vokale lyde, som nogle gange tangerede lyden af et kridt hen over en tavle, en svuppende korkprop eller skæren i flamenco. De øvrige musikere var bassisten Jeppe Skovbakke, keyboardspillerne Simon Toldam og Jacob Anderskov, guitaristen Mark Solborg og tre blæsere Lotte Anker, Jesper Løvdal og Anders Banke, som også gav den gas på blandt andet basklarinet og sopransaxofon, og i det hele taget var der tale om musikerskab på højt niveau. Efter 90 minutter var den enlige monster-komposition færdig, og så havde jeg fået rigeligt med jazz for dén aften. Men spændende var det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA