x
The xx: Voxhall

The xx, Voxhall

The xx: Voxhall

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

London-kvartetten The xx erstattede den britiske supergruppe Mongrel, som aflyste, fordi de gik i opløsning, men den udskiftning kunne århusianerne kun være godt tilfredse med. Kigger man på interessen fra fans og anmeldere på GAFFA, Hypemachine, Pitchforkmedia med flere, så er The xx et navn, som rent faktisk kan gå hen og blive stort, og derfor passer godt til koncertrækken 2012. Bandets debutalbum, "xx", udkom den 17. august.

The xx's musikalske univers er lavmælt, minimalistisk og giver masser plads til de fire musikalske elementer. Trommeslager Jamie Smith havde efterladt trommesættet hjemme, men sørgede for skarpe, hiphop-agtige beats fra sit drumpad, mens Baria Qureshi foruden andenguitar tilføjede små melodibidder og ringende synth fra et minikeyboard foran sig. De to forsangere, Romy Croft og Oliver Sim, som hhv. spiller lead-guitar og bas, synger oftest hver deres vers, og selvom vokalerne på ingen måde er ekspressive, udadvendte, så har de enormt overskud i deres vokaler.

Virkemidlerne, lydens univers, er de samme gennem alle The xx's numre, og selvom det er mørkt, dystert og har en postrock-inspireret overflade, så er essensen gode popmelodier, som er sat ned i tempo. Det er stilsikkert, bygger et dejligt stemningsunivers, som baserer sig på relativt velovervejede kærlighedsfortællinger fra 20-årige sind; gennemsnitsalderen for bandmedlemmerne. Forventer man de store musikalske udbrud, en energisk liveoptræden, så skal man lede et andet sted. I stedet var The xx tro mod det fantastiske debutalbum.

For at være helt præcis var der kun ganske få variationer fra tracklisten på "xx" og til sætlisten til Århus-koncerten. Kvartetten åbnede med den instrumentale "Intro" og tog over med singlen "Crystalized" og den indfølende "VCR". Hvor vokalerne er bløde, kommer kontrasten fra de skarpe, tunge beats. Efter de relativt friske, iørefaldende "Islands" og "Heart Skipped A Beat", så skiftede stemningen langsomt med mørkere og længere kompositioner som den næsten ambiente "Shelter" eller "Infinity"; endelig leveret så højt, at det kunne overdøve det snakkende koncertpublikum bagest i salen. VoxHalls nye rum skaber fortsat intimitet, og man kommer ret tæt på bandet, når man står forrest på balkonen, men samtidig er det, som om de rå omgivelser, metal og beton giver et ringende ekko bagest - og på bestemte toner gik den tunge bas i resonans med balkonens stålkonstruktion.

London-bandet sluttede af med et fint cover af Womack & Womacks "Teardrops" - naturligvis en mørk udgave, men som meget symbolsk også fortæller, at bandets inspiration findes i pop og r&b (The xx har også lavet cover af Aaliyahs "Hot Like Fire") - samt "Night Time" og "Stars".

En virkelig god musikoplevelse, og stor ros til Århus Festuge for fremsynet at booke to engelske bands (inkl. Micachu & The Shapes som også spillede i VoxHall torsdag aften), som har noget andet at byde på end højhastigheds-indierock/-postpunk-variationer over Arctic Monkeys.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA