x
Sophie Hunger og Gemma Hayes og Laura Marling: VoxHall, Århus

Sophie Hunger og Gemma Hayes og Laura Marling, VoxHall, Århus

Sophie Hunger og Gemma Hayes og Laura Marling: VoxHall, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Tredje og sidste af Århus Festuges såkaldte 2012-arrangementer med kunstnere, som festugen tror er blevet for store til, at festugen kan betale dem om tre år, var helliget kvindelige singer-songwritere, nemlig schweiziske Sophie Hunger, irske Gemma Hayes og engelske Laura Marling.

Sophie Hunger *****

Sophie Hunger indledte aftenen bag et flygel med en sang på - schweizertysk. Men hun er som nævnt også fra "det sorte hul midt i Europa", som hun senere omtalte sit hjemland. Absolut spændende at høre et så sjældent brugt sprog på VoxHalls scene, selvom forståelsen selvsagt steg, da Hunger skiftede til engelsk. Sophie Hunger albumdebuterede i 2006 og har siden udgivet yderligere et album, men er ganske ukendt på disse kanter. Musikalsk holdt Hungers sange sig i det helt tyste, neddæmpede og dybt melankolske med molakkorder en masse - og meget smukt var det. Sophie Hunger har en flot, let nasal og meget længselsfuld stemme, der kunne minde en anelse om Cat Powers, og hun er mere end habil på både flot, fingerspillet akustisk guitar og flygel. Ved sin siden havde hun trombonisten Michael Fluri, der gav musikken et yderligere længselsfuldt skær, og Christian Prader, der yderligere tilførte musikken nuancer på tværfløjte og akustisk guitar - og de to leverede tilmed et flot korarbejde. Musikken trak på både folk og jazz, med lidt mere avancerede akkorder end hos så mange andre singer-songwritere - spændende.

Sophie Hunger var i begyndelsen af koncerten ganske tavs mellem numrene og virkede noget reserveret, men hun tøede op undervejs og fortalte blandt andet, at hun var stor fan af Kashmir og endda havde givet sin første koncert nogensinde som opvarmning til Kashmir - som hun ligefrem havde bagt en kage til. Et underholdende indslag i en koncert ellers præget af stor inderlighed og intensitet, og som heldigvis blev nydt i fulde drag af et meget opmærksomt publikum. Jo, hun skal nok være blevet stor om tre år.

Gemma Hayes ****

Irske Gemma Hayes var aftenens næste singer-songwriter. Hayes albumdebuterede tilbage i 2002 og har allerede udgivet tre album, så nogen novice er hun altså ikke, men endnu er hun ikke for alvor brudt igennem - slet ikke i Danmark. Dét kan man undre sig over, for dels er Hayes en udmærket sangskriver, dels er hendes sange både iørefaldende, ofte up-tempo og forholdsvis lige ud ad landevejen, både musikalsk og tekstmæssigt. Ikke så forfærdelig langt fra eksempelvis Sheryl Crow og med flere potentielle hits. På VoxHall stillede hun op med el-guitaristen Joe Chester og hende selv på velspillet, akustisk guitar - både elegant fingerspil og heftigt akkord-ditto. I forhold til Sophie Hunger var tempoet sat op, og sangene - heraf flere skrevet for få dage siden - var noget mere udadvendte, selvom der også var plads til tyste ballader som "Easy On The Eye" og "All Over". Gemma Hayes' forholdsvis lyse og let hæse stemme stod klart og smukt i lydbilledet, og i det hele taget var det svært at kede sig under Gemma Hayes' 40 minutter på scenen, selvom inderligheden ikke var den samme som under Sophie Hunger.

Laura Marling ****

Engelske Laura Marling havde fået æren af at afslutte VoxHalls sangskriveraften. Marling er kun 19 år, men har allerede udgivet et album og har det næste klar til udgivelse i nærmeste fremtid, ligesom hun har en fortid i gruppen Noah And The Whale. Musikalsk befinder Marling sig et sted mellem Sophie Hunger og Gemma Hayes - mere udadvendt end Hunger, men mere eftertænksom end Hayes, og derfor var det fint at lade hende slutte aftenen af som en slags syntese af tesen og antitesen. Laura Marling havde medbragt multiinstrumentalisten Marcus Mumford, der både spillede trommer, harmonika, mandolin og banjo - alt sammen på absolut hæderlig vis - og tilmed havde indøvet nogle danske gloser til ære for publikum. Laura Marling har en meget charmerende ungpigestemme, og hun er også en habil akustisk guitarist og en fin sangskriver med tydelig inspiration fra folk-musikken. De fleste af sangene var fra hendes kommende album og var mindst lige så gode som numrene fra sidste års debut "Alas I Cannot Swim". Originaliten kniber det måske med, men Laura Marling har jo tiden for sig. Hun kan sagtens også være blevet stor om tre år.

En helt igennem fin sangskriveraften fra tre mere end lovende talenter, vi nok skal komme til at høre meget mere til. Man kan dog undre sig over, at ingen af de tre performere havde brugt lejligheden til at medbringe cd'er og merchandise til salg. Jeg havde gerne lagt lidt penge hos dem.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA