x
Ian Brown: My Way

Ian Brown
My Way

Ian Brown: My Way

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 28.09.2009
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

I kølevandet på rækken af usandsynlige Stone Roses-gendannelsesrygter kommer Ian Browns sjette studiealbum, hvor Manchester-ikonet fortsætter med at blande de rockede og ravede takter. Bedst fungerer det på den intense single Stellify og den mørke og ildevarslende Crowning Of The Poor. Ellers er der for langt mellem numre, der markerer sig og lever op til Browns løfte om, at alle unødvendige og middelmådige numre ville være barberet væk. Programmering og lyd klinger noget af discount på både Just Like You og Marathon Man, hvilket den ellers gode og dystre Vanity Kills også lider under. Uden at mene, at John Squire er løsningen på alting, ville det have klædt pladen med noget guitar, frem for den noget spage keyboardlyd, der fylder albummet og på Own Brain kammer helt over. Det klinger alt i alt lidt hult, når Ian Brown på For The Glory vemodigt synger "Sing the song and bang the drum/Feel the need and just believe/The best is yet to come" - til det mangler der sange, der er stærke nok til at matche Ian Browns ret enestående vokal.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA