x
Editors: In This Light And On This Evening

Editors
In This Light And On This Evening

Editors: In This Light And On This Evening

GAFFA

Album / VME
Udgivelse D. 12.10.2009
Anmeldt af
Erik Barkman

Allerede i åbningsnummeret står det klart, at In This Light And On This Evening er en ny slags Editors-plade. Forsanger Tom Smith reciterer højtideligt hen over pulserende, mangelagede synths – tænk Associates eller for den sags skyld Jean Michel Jarre – før nummeret eksploderer i et intenst electro-rock-amokløb. Ingen fængende omkvæd, ingen post-punk-riff, ingen stadionappeal. Hvis Editors før mest lød som et strømlinet Joy Division, så har de nu fulgt Bernard Sumner, Peter Hook og Stephen Morris’ videre musikalske evolution hele vejen til New Orders stilskabende dance-rock. Sådan, groft sagt. Det er modigt af Tom Smith og kompagni at lave om på den formel, der har tjent dem så godt på de første to Editors-album, men vel også nødvendigt – skabelonen var ved at være lidt tyndslidt. In This Light And On This Evening er en ny begyndelse, og al begyndelse er som bekendt svær: Briterne lyder til tider som et band, der leder efter fodfæste i deres nye, musikalske univers. Resultatet er ujævnt, men også velgørende vitalt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA