x
Fedde Le Grand: Output

Fedde Le Grand
Output

Fedde Le Grand: Output

GAFFA

Album / Disco:wax
Udgivelse D. 29.09.2009
Anmeldt af
Thomas Borre

Den hollandske house dj og producer er klar med sit debutalbum efter heavy dj- og remix-aktiviter i kølvandet på især singlen Put Your Hands Up For Detroit (2006). Herhjemme har han også øset dance-stjernestøv ud over både Camilla Jones (The Creeps) og Ida Corr (Let Me Think About It). Begge medvirker i øvrigt på Output, der er domineret af tilgængelige dansegulvs-tracks. Output er ikke entydigt et house-album, men et bredt favntag med tidens populære pop- og club-lyd. Feel Alive, der er et stensikkert MTV-hit, har eksempelvis et funky og hiphop-influeret antrit tilsat vokal af Will.i.am fra Black Eyed Peas. Et albums kvalitet er ikke nødvendigvis proportional med hvor mange vokale-kendisser, man kan koble på (hørte du det, Tiësto?). På Output er der - på den konto - lidt for mange ligegyldige "let your body move"-hooklines på toppen af Fedde Le Grands effektive produktioner. På førnævnte Feel Alive lykkedes det at få sangskrivning og produktionen til at komplementere hinanden på en nogenlunde vellykket måde, mens især både Hard Day's Work og 3 Minutes To Explain fremstår ligegyldige i deres lineære kompositioner og fortærskede party-lyrik.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA