x
David Gray: Draw The Line

David Gray
Draw The Line

David Gray: Draw The Line

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 22.09.2009
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

Den godmodige Gray er tilbage med karrierens syvende album. Det er ti år siden det helt store og bestemt velfortjente gennembrud med White Ladder, og det er lige så mange år, hvor Gray er gået mere og mere i glemmebogen. Med Draw The Line gør han endnu et forsøg på at genvinde fordums storhed, men det lykkes desværre heller ikke denne gang. Den noget evindelige forkærlighed for ballader bliver hurtigt for klæg, og derfor burde han i fremtiden sande en større fidus i at skrue tempoet en kende op, som det sker i de to højdepunkter Jackdaw og Stella The Artist. En kærkommen variation fra den i længden noget ensformige stemme opstår, når Jolie Holland og legendariske Annie Lennox inviteres med ind i vokalburet, som det er sket på henholdsvis Kathleen og afslutteren Full Steam. Overordnet set er albummet dog en hygge-kedsommelig affære, hvor der hverken musikalsk eller lyrisk vindes noget, der for alvor kunne minde om nyt land. Bestemt solidt håndværk, men også så kantløst, at det kan sluges uden en eneste tår vand.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA