x
U-Cef: Halalwood

U-Cef
Halalwood

U-Cef: Halalwood

GAFFA

Album / Crammed / VME
Udgivelse D. 22.09.2009
Anmeldt af
Torben Holleufer

U-Cef er kunstnernavn for den marokkanskfødte dj, arangør, trommeslager og producent, som blev født i hovedstaden Rabat med navnet Moulay Yousef Adel. Han påbegyndte en nomadetilværelse som ung, hvor han via Paris og New York endte i London, hvor han i 1999 udgav det originale album, Halalium, og nu er aktuel med dette fremragende album, som desværre først er kommet i hænderne på GAFFAs anmelder nu. Og som det er stilen hos U-Cef, så er hans produktion som en film, som spejler nutiden i fortiden med en række nostalgiske lydklip, der som taget ud af en film. Deraf ordspillet Halalwood, som er en joke, som U-Cef er vedblevet med at udvikle. Halal betyder ren eller tilladt indenfor islam (modsat Haram), men i U-Cefs omskrivning bliver det noget af en joke. Eksempelvis har han i en årrække haft bandet The Halal Joint.

U-Cef og undertegnede deler en passion for gnawa, altså den rituelle musik udført af sufikulturen i Marokko, som består af efterkommere af slaver, der blev ført med karavanerne over Sahara fra Vestafrika. Hvert år mødes vi til festivalen i Essaouira, hvor U-Cef ikke mindst har stået for nogle seriøse raves nede på stranden, og på denne skive er der mange hints til gnawaernes ritualer. Men det forfriskende er, at U-Cef med sin hiphoptilgang får skabt en ny musik, som er tro mod den oprindelige stærkt organiske musik, samtidig med at han dygtigt bruger elektroniske og spillede beats. Eksempler er Boolandrix, som spiller på den blå ånd i gnawaernes mytologi i formen Sidi Moussa Asamaoui, men som er så smooth udført på en måde, der tydeligt viser, hvor meget U-Cef har udvidet udtrykket i de ni år, der er gået siden debutten. Det andet eksempel er Marhabahia, som er taget direkte fra gnawaernes trancenat, men som selvom det stærkt rytmiske forløb er bibeholdt, har U-Cef strammet det op og skabt et groove, som i den grad rykker på sin egen præmis.

U-Cefs film ville selvfølgelig ikke være den samme, hvis han ikke havde medbragt hilsner til den ægyptiske films Golden Age med det gamle Oum Kalsoum-hit Inta Omri, som han har fået den fine sangerinde Amina Annabi til at synge oven på en lydstump fra en gammel film. Ligesom han minsandten også har fået Natacha Atlas og Damon Albarn med. Samt som noget af et scoop den - efter min mening - måske mest spændende raï-sanger, Rachid Taha, som fortolker det kendte hit Yah Rayah, som Khaled tidligere har sunget, men som i denne version med sin banjo har reminisencer til det store marokkanske protestband, Nass El Ghiwane.

Jeg er vild med måden, hvorpå U-Cef med udsøgt smag giver tilbage til forbillederne. Samtidig med at han skaber i nutiden.

Halalwood er en orientalsk lydfilm, jeg kraftigt kan anbefale.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA