x
Cascada: Evacuate the Dancefloor

Cascada
Evacuate the Dancefloor

Cascada: Evacuate the Dancefloor

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 07.09.2009
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

Cascada har deres tredje album på gaden, og det skal straks indrømmes, at jeg ikke kender de to foregående. Cascada er eurodance på en hæsblæsende intetsigende måde. "Evacuate the dancefloor/I'm infected by the sound/stop this beat is killing me" er mantraet på albummets første track og titelnummer. Der fra er det sådan set bare derudad i en malstrøm, af de såkaldte smittende lyde og beats. Jeg kan godt se folk "plukke æbler", "lave lastbilen" eller "røre i gryden" ude på diskotekerne, til Natalie og venner i Cascada. Men ikke særlig længe. Det er hverken skarpt, opfindsomt eller interessant nok til at holde vinteren over. De fleste numre drukner i samme farvand som titelnummeret, og så er der stukket et par ballader ind, så man lige kan nå at trække vejret, inden det, der lyder som Sukkerchok på speed, vælter ind over én igen. Men hverken den ene eller den anden kategori har nogen særlig charme i den syntetiske indpakning, jævne vokal og ligegyldige tekster. Det er ikke stærkt nok til at smitte mig, og hvis beatet dræber noget som helst, er det min lyst til at høre pladen igen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA