x
Noisettes: Postbahnhof, Berlin

Noisettes, Postbahnhof, Berlin

Noisettes: Postbahnhof, Berlin

Anmeldt af Stephan Ullerup | GAFFA

I en halvtom sal på en regnfuld aften befinder vi os på Postbahnhof i Berlin. Et gammelt nedlagt postkontor, som mest ligner en trist stald reserveret til slagtedyr fremfor koncertentusiaster. Humøret hos de fremmødte er da også noget tilbageholdent. I aften skal Noisettes bevise sig live, hvis de skal hive nogle stik med hjem. De turnerer deres andet album "Wild Young Hearts", som har givet dem en top 2-placering i deres hjemland, England. I Tyskland er de blot endnu et band, der kæmper om opmærksomheden.

22:15 springer Noisettes på scenen, og hold fast en eksplosion. Trommeslager Jamie Morrisson og guitarist Dan Smith lægger ud med at hamre løs på deres instrumenter i en farlig larm, indtil forsangerinde Shingai Shoniwa elegant betræder scenen. Straks træder bandet i baggrunden og lader hendes bløde sexede stemme fylde rummet. Flot og effektivt. Shingai står i centrum under næsten hele koncerten. Hun hopper rundt på scenen, lader publikum bære hende, flirter, snakker og pjatter med alle og enhver. Alt i mens hun også spiller bas. Hun fortjener at spille på store scener.

De næste to sange "Wild Young Hearts" og "Don't Upset The Rhythm" er to velskrevne popperler, som enhver kan danse med til. Publikum er med fra start og lader sig uden problemer indvillige i håndklap og dansetrin. Der er lagt op til fest.

"Vi er nogle drillepinde"
Men så går det pludseligt ned ad bakke. I de næste 6 numre lægger Noisettes alle deres kort på bordet. Med en blanding af punk, rock, rockabilly, funk, soul og pop forsøger de at bevise, at kan man mestre alle stilarter, er man også interessant. Men fremfor at fremstå som et originalt band virker de blot ordinære. Problemet er, at sangene bare ikke er gode nok. Kun Shingais charme holder gang i begivenhederne. 

Koncerten bliver dog reddet af deres største hit "Never Forget You" som er skåret ud af samme skabelon som Duffy og Amy Winehouses sange. Dette højdepunkt efterfølges af af to smukke akustiske numre, hvor Shingais stemme får lov at blomstre, og det simple arrangement fremstår elegant.

Aften sluttes af med et intetsigende rocknummer med en guitarsolo à la Van Halen, som endnu engang bekræfter, at bandet bare ikke kan rocke, men har det bedst i popmusikken. Live mangler de finesse og nogle flere gode sange. Kan de få styr på dette, har de potentialet til at spille på de største arenaer. Som Shingai siger under koncerten "We are big teasers", og netop det gør, at man aldrig bliver forløst. Noisettes vil for meget, i stedet for at koncentrere sig om det, de virkelig kan.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA