x
Kings Of Convenience og Bart Davenport: Train, Århus

Kings Of Convenience og Bart Davenport, Train, Århus

Kings Of Convenience og Bart Davenport: Train, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Jeg må tilstå, at det kom lidt bag på mig, at norske Kings Of Conveniences koncerter på Train og Store Vega hurtigt blev udsolgt. De sælger ikke ligefrem læssevis af plader herhjemme, deres tredje album er først lige udkommet, og gruppens forrige album er fra 2004. Men det ene medlem, Erlend Øye, er også forsanger i The Whitest Boy Alive, som flere gange har spillet i Danmark med succes, så måske har de haft en vis afledt effekt, og så er der jo mange nordmænd i Danmark. Omvendt har Kings Of Convenience aldrig spillet i Danmark før, så deres fans er selvsagt klar på at se dem live.

Kings Of Convenience har rendyrket det helt neddæmpede koncept med kun to akustiske guitarer, to stemmer og ganske lidt ekstra fyld, og derfor blev der inden koncerten advaret mod at tage billeder, ligesom baren lukkede, mens gruppen spillede, så de ikke blev forstyrret. Der var dermed lagt op til en andægtig stemning, og heldigvis kunne publikum godt forholde sig i ro, da Erlend Øye og Eirik Glambek Bøe indtog scenen med hver deres akustiske guitar og satte i gang med "24-25", åbningsnummeret på deres nye album, "Declarance Of Dependence".

Kings Of Conveniences lyd er kendetegnet ved samspillet mellem de to vokaler - Erlend Øye som regel i det høje leje og Eirik Glambek Bøes i det dybe - og mellem en guitar med nylonstrenge og én med stålstrenge (også kendt som henholdsvis en spansk guitar og en western-guitar). Hvem der spiller hvilken guitar, skifter dog lidt, ligesom Bøe nogle gange også synger den lyse vokal og Øye den mørke. Vokalerne skifter mellem korharmonier, duetter og passager med kun én leadvokal, og guitarerne er som regel fingerspillede.

Endnu bedre live end i studiet

Det fungerer særdeles godt på gruppens plader, men live var det faktisk endnu flottere, fordi Kings Of Convenience simpelthen er så blændende dygtige guitarister og vokalister, og når musikken fremføres helt nøgen foran et lydhørt publikum, og sangene tilmed er smukke, så opstår der simpelthen magi og ståpels. Klapsalverne var da også enorme efter hver sang, og da Erlend Øye kastede sig ud i vildt spil på det opretstående klaver, var ikke et øje tørt. Det var det heller ikke, da publikum pludselig kastede sig ud i fællessang på "Know-How" på det stykke, som på albumudgaven synges af den canadiske sangerinde Feist.

Efter en halv time med primært indfølte ballader indkaldte Øye og Bøe yderligere to musikere på scenen, italieneren Davide Bertolini på kontrabas og tyskeren Tobias Hett på bratsch, og så var det tid til lidt mere tempofyldte sange som "Mrs. Cold", "Boat Behind" og "Peacetime Resistance", der - under Erlend Øyes dj-agerende ledelse - gled langsomt over i hittet "I'd Rather Dance With You", som blev aftenens sidste nummer i det ordinære sæt og endnu et trumfkort.

Heldigvis lod Kings Of Convenience sig klappe ind til tre ekstranumre, hvor stemningen efterhånden var blevet temmelig løssluppen. Sidste sang, "Little Kids", endte således med en flot bratsch-solo, citater fra Bob Marleys "Get Up, Stand Up", call-response-fløjten mellem musikere og publikum og en underholdende dansekonkurrence på scenen mellem Eirik Glambek Bøe og den tårnhøje og ranglede Erlend Øye. Train var nu på kogepunktet, og da man jo skal slutte, mens legen var god, var det et meget passende punktum for en fremragende koncert med det gennemmusikalske firkløver.

Opvarmning: Bart Davenport ****

Inden Kings Of Convenience fik vi en halv times opvarmning ved den californiske, på disse kanter ganske ukendte sanger og sangskriver Bart Davenport, der blev introduceret på scenen af Erlend Øye. Davenport befinder sig i samme akustiske landskab som Kings Of Convenience og viste sig at være en absolut udmærket sanger, guitarist og sangskriver, med en smuk, lys og udtryksfuld stemme, et solidt greb om guitaren med flot fingerspil og mange spændende akkordsammensætninger og en stribe flotte, skiftevis melankolske og mere tempofyldte sange og snart af både west coast-rock, jazz og bossa nova. Flere gange greb jeg mig i at tænke på navne som James Taylor, Teitur og José Gonzalez. Davenport har udgivet fire album, og ifølge ham selv gik det seneste kun nummer 5000 (!) på Billboards hitliste. Det burde komme langt højere op, for Bart Davenport er et stort talent, vi forhåbentlig kommer til at høre meget mere til.

Kings Of Convenience og Bart Davenport spiller i Store Vega i København 6. oktober. Koncerten er udsolgt.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA