x
B-Joe: Rattlesnake Heartache

B-Joe
Rattlesnake Heartache

B-Joe: Rattlesnake Heartache

GAFFA

Album / Gateway Music
Udgivelse D. 01.10.2009
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

På sit forrige album Good Times For Losers steg B-Joe op på countryhesten, og fandt et helt fint galop. Den uprætentiøse sanger og sangskriver fandt tydeligvis en ro i sangmaterialet, der distancerede ham fra den mere forudsigelige midterrock.

Rattlesnake Heartache fortsætter B-Joe ad disse støvede sangveje, men udvider det musikalske udsyn til en mere bred amerikansk inspireret rock. Det er nu mere countryrock end country, og B-Joe har på en rejse til Nashville og Mississippi-deltaet fundet inspiration til sangene. Her vinder Nashvillesødmen over Robert Johnsons deltablues, og sangskriverens begrænsninger træder frem i lyset. Han er en habil sangskriver, men i de dybfølte øjeblikke nærmer vi os faretruende det banale, hvor B-Joe slet ikke kan være med.

Han er absolut bedst, når sangene får lidt fart og farver. Så er det ganske underholdende og sikkert fremført countryrock med musikalsk opbakning fra veteranerne Billy Cross, Jens Rugsted og Thor Backhausen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA