x
Willy DeVille: The Legendary Berlin Concerts

Willy DeVille
The Legendary Berlin Concerts

Willy DeVille: The Legendary Berlin Concerts

GAFFA

DVD / VME
Udgivelse D. 19.10.2009
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

I august i år døde Willy DeVille i en alder af kun 58 af kræft i bugspytkirtlen. Nu udgives så The Legendary Berlin Concerts, og selvom det altid er let at udnævne noget, en afdød kunstner har haft fingrene i, til at være legendarisk, er det nu ikke helt galt i dette tilfælde, for her er virkelig tale om to fantastiske optrædener. Det er ingen hemmelighed, at Willy DeVille har levet et hårdt liv, men på denne dobbelt-dvd handler det først og fremmest om musikken. Sangene leveres med uhørt stor indlevelse, og det står allerede fra Betty & Dupree på den første disk klart, at DeVille i dén grad er en sanger og performer af rang. Der er ingen unødige dikkedarer. I stedet får sangene lov til at tale deres eget klare sprog, som her svøbes ind i DeVilles slide-guitar og mørke drøm af en stemme, der oser langt væk af nikotin og autenticitet. Det er omsonst at fremhæve nogle stunder frem for andre, og når man nu ikke havde en plads på første parket ved de to koncerter, er denne udgivelse en fremragende erstatning, der først og fremmest gør Willy Deville og hans enestående talent ære.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA