x
Mustasch: Mustasch

Mustasch
Mustasch

Mustasch: Mustasch

GAFFA

Album / Target Distribution
Udgivelse D. 19.10.2009
Anmeldt af
Keld Rud

I min bog har svenske Mustasch alle dage været lidt af et andenrangs stenerrock-skråstreg truck'n'roll-band. Der er ikke synderligt meget på deres femte album, blot kaldet Mustasch, der får mig til at ændre mening. Mustasch er for det meste tilfredse med at omskrive et primitivt Black Sabbath-riff, spille det til døde, mens forsanger Ralf Gyllenhammar krænger nogle forholdsvis forudsigelige blues-fraseringer hen over og kalde det for en sang. Et par af numrene på albummet hæver sig over albummets generelle niveau. Damn It's Dark er et forholdsvist sofistikeret stykke rockmusik med nogle fine harmonier, mens The Audience Is Listening med et simpelt riff og en tilsvarende simpel, men effektiv hookline når rigtig langt med sparsomme virkemidler. Andre steder forsøger bandet uden held at komme lidt videre end den evindelige jamsession. Balladen I'm Frustrated lyder som en kasseret The Cult-sang, mens den afsluttende Tritonus' eksperimenter ud i vekselvirkningens kunst ender i fem minutters kedsommelighed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA