x
Marta Kubisová: Ne! The Soul Of Marta Kubisová

Marta Kubisová
Ne! The Soul Of Marta Kubisová

Marta Kubisová: Ne! The Soul Of Marta Kubisová

GAFFA

Album / Vampi Soul
Udgivelse D. 28.10.2009
Anmeldt af
Torben Holleufer

Det er lidt vildt, det her. Men ind af min dørsprække dumper en opsamlingsplade fra en tidslomme i sluttresserne. Her regerede en fuldkommen formidabel diva af en sangerinde i det daværende Tjekkoslovakiet ved navn Marta Kubisová. Omgivet af et hold af uhyggeligt kompetente musikere udsendte hun en stribe plader på plademærket Supraphon mellem 1966 og 1970. Hun var smuk på samme måde som en Marianne Faithfull eller en Dusty Springfield med noget af den samme aura og en stemme, som var en fantastisk altstemme, altså temmelig dyb og sjælfuld, når der var behov for det. Og hun var så elsket og kontroversiel, at det sovjetiske styre, der var marcheret ind i landet i 1968, endte med at lukke totalt ned for en karriere via uretmæssige beskyldninger om pornografi. Siden er hun kommet tilbage - og tak for det - og indtager i dag sin retmæssige stilling som den store diva i tjekkisk musik.

Denne opsamling på 25 gudetracks er helt vild. De fleste er med orkestret Golden Kids, men der er også en række ting med større orkestre, og der er noget af den samme grænseløshed, som man finder i ...Bollywood. Himlen er grænsen, og under den er en fuldkommen formidabel sangerinde i gang, mens der kører løs med Las Vegas-kor à la Elvis, hammondorgeler, svajende funky figurer og kraftige tilløb til psykedelisk tråd med sitar ind over en Bach-agtig guitar. De kan simpelthen det hele, og man forstår godt, at divaen var godt på vej mod en international karriere, da der blev lukket ned for den kreative fest. Marta Kubisová har en overjordisk vibrato i sin stemme, samt nogle fraseringer der kan minde ret meget om Annisette, mens korene kommer krybende op bag stemmen, og stemningen stiger mod et rendyrket popparadis.

Hele albummet har stor klasse. Men der er selvfølgelig gradvist en udvikling, som der var i de år fra midttresserne til omkring 1970, og hippiernes opvågnen gjaldt tydeligvis også i Prag. Balada o kornetovi a dívce er sangen med sitaren hen over og giver mindelser til rockoperaen Hair, men er bedre, Na co te mám går over i bluespop med sin harmonika, og den fine lille Vrba er en popperle, der stritter funky til alle sider. Ligesom det afsluttende track, Cervencové ráno, er ren brasiliansk bossa, der ligeså godt kunne være Elis Regina, så gennemført tyvstjålet er hele stemningen fra vaskeægte brasiliansk MPB, mens den formidable Marta viser, at hun mere end mestrer de faseringer også.

Nej, der har godt nok været gang i den ved Vlatava-flodens bredder i de år. Mand, for en sangerinde. Tjek hende ud trods sproget. For hun transcenderer alle grænser. Marta Kubisová - husk det!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA