x
R.E.M.: Live At The Olympia

R.E.M.
Live At The Olympia

R.E.M.: Live At The Olympia

GAFFA

2 x CD / Warner
Udgivelse D. 29.10.2009
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Forud for albummet Accelerate, der udkom sidste år, spillede R.E.M. i slutningen af 2007 en række koncerter, hvor de testede de nye sange. Fem af koncerterne forgik i Dublin, og det er fra disse, de ikke mindre end 39 numre på dette dobbeltalbum, er hentet. Ud over de nye sange trækker albummet store veksler fra R.E.M.s fortid på pladeselskabet IRS fra 1982-86; før de blev hvermandseje. Faktisk får man kun ét nummer fra Monster (Circus Envy) og et enkelt fra Automatic For The People (Drive), men en masse gammelt guld fra Murmur, Fables of The Reconstruction, Reckoning og Life's Rich Pageant.  På den måde er det måske ikke den nemmest tilgængelige liveplade, men den kan fungere som introduktion til bandets fortid for nyere tilkomne fans, og gamle fans kan glæde sig over, at bandet stadig kan levere numre som Driver 8 og Feeling Gravity Pull med kraft og energi. Ud over det tjener Live At The Olympia selvfølgelig også som et indblik i processen omkring det seneste R.E.M.-album, men Accelerate-numrene på pladen adskiller sig nu ikke dramatisk fra de senere albumudgaver.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA