Martin Hall : RECession Festival, Skt. Pauls Kirke, Århus

Martin Hall , RECession Festival, Skt. Pauls Kirke, Århus

Martin Hall : RECession Festival, Skt. Pauls Kirke, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

"Mine damer og herrer, vi er samlet her i aften for at hylde kunstens indsigelse mod forgængeligheden. Velkommen til Cirkus Hall". Med disse svulstige ord åbnede den sjældent koncertaktuelle Martin Hall en af efterårets tre 30-års jubilæumskoncerter, denne aften i en fyldt Skt. Pauls Kirke i Århus som en del af RECession-festivalen, der fokuserer på musik af den mere alternative slags. Og det kan man roligt kalde Martin Halls musik, der gennem årene har spændt fra punk over post-punk til avantgarde og elektronika såvel som ren pop, og meget mere.

Forinden havde en cd med Winston Tong underholdt med småteatralsk spoken word til klavermusik,  og kirkens organist og en kirkesanger havde givet slutsatsen "In Paradisum" fra Gabriel Faurés smukke "Requiem" oppe ved kirkens orgel. Stemningen var derfor en anelse andægtig - helt i Halls ånd. I pausen mellem orgelnummeret og Halls entré var alt stilhed i det smukke kirkerum, og man kunne derfor tydeligt høre - og se - en politisirene, der kørte forbi udenfor, hvilket faktisk ikke virkede helt upassede, Halls til tider let groteske univers in mente. Showet kunne begynde.

Hall lagde ud med det nye nummer "P.O." fra februar måneds album "Hospital Cafeterias". Et album og en sang, hvor Halls nye legekammerat, elektronika-musikeren Mikkel Meyer spiller en markant rolle med sin knitrende elektronik, som i øvrigt var opstillet oven på kirkens døbefont. Og der var da også tale om noget af en musikalsk ilddåb, hvor en af Halls lidt ældre samarbejdspartnere, Johnny Stage, gav los med stemningsfuldt guitarspil, som langsomt ændrede sig til regulær guitarstøj. 

Johnny Stages smukke guitar havde også en fremtrædende rolle i næste sang, balladen "Other Rooms" fra 2006-albummet "Facsimile", mens den finske strygergruppe samt klarinettisten Henriette Groth fik lov at brillere på nok en ballade, "Plaza Flesh" fra det klassisk inspirerede 2001-album "Metropolitan Suite". Martin Halls udtryk anno 2009 består både af guitar, bas og trommer, strygere og elektronik - med andre ord musik med rødder i både rock/punk, klassisk og elektronika, og de tre elementer måtte siges at gå op i en højere enhed her i det smukke kirkerum, hvor akustikken var fin - der var ikke for meget rumklang, som man måske kunne have frygtet.

Omfortolkninger af de unge år
Efter endnu et nyt nummer, den smukke "40 Versions Of The Time Before", var det tid til, ja, the time before. Martin Hall er jo på jubilæumsturné, og derfor var det nu signal til en tur ned ad mindernes boulevard, der i Martin Halls tilfælde dog nærmere er som en bjergetape i Tour de France med både hårnålesving og stigninger uden for kategori. Ikke mindst de unge år i 80'erne, som her først blev repræsenteret med "An Attempt Of Interruption", åbningsnummeret fra Martin Halls allerførste album, "The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation" fra 1981, indspillet med hans kortlivede gruppe Ballet Mécanique. Den oprindeligt dystre, guitarstøjende sang blev denne aften fremført af Hall siddende på en barstol og spillende på en akustisk guitar, hvilket nok overraskede mange, men det fungerede fremragende - ikke mindst tilsat Johnny Stages meddigtende, lyriske mandolinspil.

Firserne blev fremdeles hyldet i "Treatment", oprindeligt indspillet i 1985 med duoen Front And Fantasy alias Hall og nu afdøde Martin Krogh, der som mange af Halls samtidige i firserne døde for egen hånd. Originalt en slags techno-popsang, men her også en nærmest hjereskærende akustisk guitarballade.

Herpå vendte vi tilbage til 00'erne med den mere elektroniske down-tempo-sang "Ash And Lemon Water", der gik direkte over i en af Halls allerbedste kompositioner, den majestætiske "Images In Water" fra 1999. En sang, der over otte minutter udvikler sig fra en afdæmpet ballade til en sand energieksplosion, ikke mindst takket være den stigende intensitet i Halls vokal, som vokser sig fra en æterisk røst over falset til noget, der lyder som påkaldelse af de højere magter. Oplagt kirkemusik.

Oven på denne kraftpræstation var det en tur tilbage til firserne til først den poppede og "keep it simple"-attitudebærende "Crush", der dog blev leveret i en mere afdæmpet version end på 1986-albummet "Cutting Through", men stadig stod stærkt. Herefter fik vi "Imagine Focus" fra 1984, oprindeligt igen en halvdyster sang, som nu blev fremført som elegant neddæmpet klaverballade. Hovedsættet lukkede og slukkede med 1999-nummeret "To Be Continued", en langsom, guitartung sag, som fik ekstra pondus live, igen ikke mindst takket være Halls engagerede vokal.

Så er der firsermedley
Stående klapsalver fik heldigvis lokket Hall & Co. tilbage til kirkerummet, hvor vi først fik 2006-sange "Torn Envelope", en crescendo-stigende ballade i familie med "Images In Water", inden Hall lukkede og slukkede med noget så uavantgardistisk som et medley, af de tre numre "Eyes And Hands", "Avenues Of Oblivion" og "The Mark" fra henholdsvis 1985, 1980 (Ballet Mécaniques allerførste single) og 1982, heldigvis i ganske nænsomt beskårne versioner og med en Hall syngende af sine lungers fulde kraft. Stærkt - hvilket minder om, at Martin Hall faktisk er en udmærket sanger med en meget karakteristisk, intens stemme. Noget, han desværre af og til forsøger at skjule med sine til tider lidt for polerede, luftige og efterbehandlede studievokaler.

Efter halvanden time og 15 numre var det uigenkaldeligt slut, og Hall og orkester kunne tage imod stående ovationer, mens de selv stod på kirkens knæfald. En absolut fremragende aften, hvor kirkerummet - og det stemningsfulde lys - udgjorde en noget nær perfekt ramme for Martin Halls pastorale udlægning af punk, pop og meget andet mellem de to poler. Undervejs fik vi også en stribe underholdende anekdoter om blandt andet et vist tv-transmitteret talentshow, Hall i et øjebliks svaghed fik forvildet sig ind i sidste efterår (sig det ikke til nogen, men jeg så hvert et afsnit og var særdeles godt underholdt, ikke mindst takket være hr. Hall). Naturligvis blev vi også begavet med et par litterære citater af Hall-yndlinge som Marguerite Duras og Rainer Maria Rilke. Meget mere kunne man ikke ønske sig. Det skulle da lige være lidt flere sange, eksempelvis nogle fra 1996-albummet "Random Hold", som Martin Hall ofte selv har omtalt som en af sine personlige favoritter, men som fik lov at ligge i våbenhuset denne aften. Og mere end to numre fra Halls 2009-album "Hospital Cafeterias" ville da heller ikke have skadet. Bortset herfra var det en stor, stor aften - og endnu et angreb på altings forgængelighed.

Vi ses til Martin Halls 60-års jubilæumskoncert i 2039 (til den tid er han kun 76), og forhåbentlig også lidt før.

 

Martin Hall spiller i DR Koncerthuset 8. november


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA