x
Juliette Lewis: Pumpehuset, København

Juliette Lewis, Pumpehuset, København

Juliette Lewis: Pumpehuset, København

Anmeldt af Peter Juncker | GAFFA

Vi er omkring tyve minutter inde i koncerten, og Juliette Lewis er efter en af sine karakteristiske kraftudladninger på scenen netop faldet på knæ foran publikum på de forreste rækker, som hun efter lille dramatisk kunstpause begynder at henvende sig til.

"Hvorfor kom du i aften?", spørger hun med sin drævende California-accent. "Var du mest nysgerrig, eller kom du for at høre musikken?"

Svaret fra den mandlige gæst falder lidt tøvende, men bliver dog udtalt med klar stemme, så ingen kan være i tvivl: "Natural Born Killers!" lyder det.

Selv om hun utvivlsomt for længst har vænnet sig til den slags svar, er det egentligt lidt synd for Juliette Lewis, for det er efterhånden femten år siden, at Oliver Stones dirrende feberdrøm af en samfundssatire havde premiere, og hun selv var en af Holywoods hotteste unge stjerner med glansroller i film som "Cape Fear", "What's Eating Gilbert Grape" og "Kalifornia", hvor hun blandt andet spillede over for Robert di Niro, Johnny Depp, Leonardo di Caprio og hendes daværende kæreste Brad Pitt.

Dengang var et af hendes kendetegn som skuespiller den særlige blanding af uskyldig sødme og farlig seksualitet, der altid blev leveret med en nærmest elektrisk intensitet.

Og netop intensiteten tog Juliette Lewis med sig, da hun for efterhånden fem år siden valgte at skifte rollefag og springe ud som sangerinde på fuldtid for det fræsende garage-punkband Juliette And The Licks, der nåede at udsende tre plader med ganske pæn succes, inden det gik i opløsning tidligere på året.

Bruddet har tvunget Juliette Lewis til at kaste sig ud på ny musikalsk grund, og efter at have allieret sig med kapaciteten Omar Rodriguez-Lopez fra The Mars Volta udsendte hun i september i år i eget navn en plade med den velvalgte titel "Terra incognita" - ukendt terræn. Her har hun, uden at sætte sin musikalske identitet over styr, valgt at udvide registeret betragteligt med en samling mere eksperimenterende og eftertænksomme sange, der trækker på lige dele rock, blues, pop og psychedelica.

Og det var naturligt nok med hovedvægten lagt på netop disse, at Juliette Lewis søndag aften gæstede Pumpehuset, hvor hendes nye backingband The New Romantics gik på scenen til tonerne fra disco-klassikeren "Born To Be Alive", inden aftenens hovedperson selv gjorde sin entré iført et bizart kostume, der bedst kan beskrives som en blanding af blåstribede strømpebukser og tætsiddende, sort top med pailetter og rød-sorte skulderfjer.

Fjerene røg dog hurtigt af, da Juliette Lewis kastede sig ud i de to åbningsnumre, den nye sang, syrerockeren "Romeo", samt den ældre "Purgatory Blues".

Allerede her stod det klart, at der er få, som overgår Juliette Lewis i energi, intensitet og karisma på en scene. Uanset om hun hopper rundt, vrikker med underlivet, kaster med håret eller henvender sig fortroligt med sine små historier til publikum, er hun i stand til at skabe en kontakt, som mange af hendes kolleger må misunde hende, og det er netop, når hun udnytter sin flair for det inderlige og dramatiske, at hun fungerer perfekt som performer.

Det demonstrerede hun med fynd og klem i det klassiske slagnummer "You're Speaking My Language" og i særdeleshed i den blues'ede "Hard Lovin' Woman", som høstede aftenens klart største bifald og blev leveret med en sjælsudkrængende indlevelse, der faktisk ledte tankerne hen på selveste Janis Joplin.

Men intensiteten og energien er og bliver også Juliette Lewis' akilleshæl som musiker. Californieren har aldrig været nogen stor sangskriver, og indimellem indpoder hun - selv om hun utvivlsomt mener det - en intensitet i sine sange, som de har svært ved at bære, ligesom hendes begrænsninger som sanger ofte udstilles i de mere stille og eftertænksomme numre som eksempelvis koncertens udgave af "Suicide Divebombers"

Det begejstrede publikum tog dog som helhed glimrende imod hendes nye og mere poppede numre som "Uh Huh" og den Debbie Harry-agtige "Fantasy Bar", og selv om koncerten måske ikke gav noget klart svar på, om det i fremtiden vil lykkes for Juliette Lewis at træde ud af sin fortids skygge som hende fra "Natural Born Killers", så viste den i hvert fald, at hun har taget et skridt i den rigtige retning.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA