x
The Poodles: The Rock, København

The Poodles, The Rock, København

The Poodles: The Rock, København

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det kunne have været en triumf for de svenske glam-rockere The Poodles, da de på en kold og regnfuld mandag aften gik på scenen på The Rock. Alt var i klar ... der var bare lige den detalje, at The Rock ikke havde brugt ret mange kroner på at markedsføre en koncert, der med blot 2 ugers "annoncering" helt åbenlyst ville blive overset. Det var helt igennem grotesk.

Lad det være sagt fra starten: Stor respekt til The Poodles, der på trods af omkring 30-40 fans i salen spillede til en fest på størrelse med en familiefødselsdag; vel og mærke med en spilleglæde og autoritet, der ikke lader noget tilbage af ønske. Det var ganske enkelt en fremragende præstation.

Det var anden gang, The Poodles gæstede København. Første gang var i januar 2007, hvor bandet spillede sin første koncert uden for Sverige som opvarmning til Hammerfall og Krokus. Koncerten er led i bandets Europa tour i forlængelse af bandets seneste udgivelse "Clash of the Elements", der startede i fredags. Så om ikke andet kan bandet vel betragte koncerten i går aftes som opvarmning til en måneds tid på de europæiske landeveje. "Clash of the Elements" er en af 2009 absolut bedste udgivelser, og samme skive bar da også hovedvægten denne mandag aften.

Bandet lagde ud med "Too much of Everything", der er åbningsnummeret fra den seneste skive. Et blændende flot nummer med en tekst, der har mere på hjertet end gennemsnitsrockbandet anno 2009. Efterfølgende spillede The Poodles tre sande perler i form af "Caroline", "Metal Will Stand Still" og "Like No Tomorrow"; ja, så bliver det simpelthen ikke bedre! De trykker den af med en vitalitet, der viser, at disse drenge vil noget! Fest og farver i røg og damp. Imponerende, at de ikke skruede ned for løjerne taget festens størrelse i betragtning. Ja, og så var lyden tilmed høj, flot og krystalklar.

Frontmand Jakob Samuel er i topklasse, både på vokal og sceneoptræden. Han er sikker, storsmilende og cool. Tager situationen med ophøjet ro og falder på intet tidspunkt af på den. Kommunikerer konstant med festdeltagerne og får sågar sat en fællessang i gang, hvor danskerne skulle dyste med svenskerne. Underholdende og sjovt, og de få lød faktisk af mere, end man skulle tro. Faktisk vil jeg rose publikum for den engagerede indsats og for at holde festen i gang. Hatten af for det!

The Poodles består desuden af trommeslager Christian Lundqvist, der slår hårdt og præcist, Pontus "six-pack" Egeberg på bass og sidst, men ikke mindst den nye mand Henrik Bergqvist på guitar. Bandet er tight, velspillende og kommer ud over scenekanten.

Aftenens højdepunkter var udover førnævnte perlerække et akustisk medley med, hvad jeg vil karakterisere som årets flotteste melodiske rockballader "Can't Let You Go", "Wings of Destiny", "One Out of Ten" samt den gamle "Crying". At The Poodles har formået at skabe ikke mindre end tre absolutte topballader på én cd, er en præstation i sig selv.

Koncerten blev lukket ned med en flot udgave af hittet "Seven seas" fra "Sweet Trade", bandets anden cd. The Poodles forlod scenen, og jeg tænkte: hvordan kan 30-40 mennesker råbe nok til at få dem tilbage på scenen. Men der blev klappet og skrålet, The Poodles kom tilbage på scenen og trykkede den ultimativt af med det kraftfulde åbningsnummer fra "Sweet Trade", "Flesh & Blood" efterfulgt af melodi grand prix-hittet "Night of passion".

The Poodles kunne ikke have gjort det meget bedre denne mandag aften. De kom, de spillede, og de leverede i de grad varen. Man kan kun håbe på, at dette band, der nok ikke har valgt det bedste navn i en verden af fordomme om 80'er-pophår(d) og 70'er-glamrock skal prøve at gøre sig gældende i 2009. The Poodles er forhåbentlig kommet for at blive. Jeg vil være der næste gang, de spiller i København. Jeg må så håbe, at koncerten er annonceret!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA